Kursus- og netværksfacilitator

Kforum
Kforum
Vi vil lave de bedste kurser og netværk. Vil du være med?
Vil du arrangere kurser og netværk og sætte dig selv i spil fagligt sammen med andre? Hos Kforum møder vi en stor del af landets kommunikatører på nettet, til kurser og i netværksgrupper. Og vi stræber altid efter at gøre dem klogere, inspirere dem og knytte dem tættere til hinanden. Det har vi brug for mere hjælp til.
Du bliver ansat først og fremmest til at være arrangør af Kforums og Bureaubiz’ kurser og netværk. Det er kompetenceudvikling inden for kommunikation og markedsføring om alt lige fra sociale medier og indholdsproduktion til PR og ledelseskommunikation. Du kommer til at arbejde tæt sammen med det nuværende kursus- og netværksteam og behøver ikke at have lang erfaring inden for området.
 
Det er dog et krav, at du skal have et godt kendskab til tendenser inden for kommunikations- og marketingverdenen, et vågent blik for, hvor udviklingen bevæger sig hen, og en forståelse for gode læringsforløb.
 
Du skal:
  • Udvikle og facilitere faglige kurser inden for kommunikation og markedsføring. Fra idé over udvikling og markedsføring til konkret eksekvering
  • Facilitere udvalgte netværksgrupper, fra program- og mødeplanlægning til faglig facilitering af møderne     
  • Være med til at videreudvikle det eksisterende kursuskoncept
  • Være med til at markedsføre vores produkter via en content marketing-baseret tilgang  
  • Stå for løbende kontakt til oplægsholdere og samarbejdspartnere.
 
Du:
  • Ved, hvad der rører sig inden for SoMe, kommunikation og markedsføring
  • Evner at tilrettelægge form og indhold for kurser og netværksmøder i samarbejde med oplægsholdere og tænker i konkrete læringsøvelser og facilitering
  • Har muligvis allerede erfaring med at planlægge og facilitere kursus- eller læringsforløb
  • Befinder dig godt med de overordnede linjer, men er knivskarp i forhold til de små detaljer og evner at få de sidste brikker puslet på plads
  • Har det fint med at løse praktiske opgaver
  • Har en god forståelse for content baseret markedsføring og salg
  • Er god til at skrive
  • Er god til at kommunikere og har et godt netværk i kommunikationsbranchen
  • Har et højt energiniveau, er selvkørende, handlekraftig og initiativrig
  • Og så er du social, udadvendt og ikke mindst rar.
 
Vi tilbyder en fagligt udfordrende, uformel og dynamisk arbejdsplads med vide rammer og selvstændig løsning af arbejdsopgaverne.
 
Vi er 18 engagerede medarbejdere, og du kommer til at sidde i vores kompetenceteam, som består af i alt seks hoveder. Vi vil lave de bedste arrangementer. Vil du være med?
 
Det praktiske
 
Stillingen er en fuldtidsansættelse med start 1. august. Løn efter kvalifikationer. Vi holder til på Gammel Kongevej 3E, 4., 1610 København V.
 
Har du brug for at høre mere om stillingen, så kontakt Marianne Weng på 30 93 33 45.
 
Send ansøgning og CV (i ét samlet dokument) til hr@kforum.dk. Seneste ansøgningsfrist er søndag den 27. maj 2018.
 
Se vores netværk og kurser
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 27. maj

Info

Virksomhed
Kforum
Stillingsbetegnelse
Kursus- og netværksfacilitator
Kontakt
Marianne Weng
marianne@kforum.dk
Telefon: 30 93 33 45
Website
Indrykningsdato
08-05-2018
Ansøgningsfrist
27. maj
Adresse
Kforum
Gl. Kongevej 3E, 4.
1610 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.