Kommunikationsrådgiver

JJ Kommunikation
JJ Kommunikation
Kommunikationsrådgiver med projekterfaring
Kan du rådgive om strategisk kommunikation? Har du de journalistiske kompetencer til selv at formidle budskaber til forskellige målgrupper? Og kan du selv tage ansvar og udvikle en kommunikationsplan på tværs af medieplatforme for en virksomhed eller organisation?
JJ Kommunikation ApS søger en servicemindet, kommercielt erfaren kommunikationsrådgiver og projektleder, der kan skabe synlighed og gennemslagskraft for vores virksomheds- og organisationskunder.
 
Strategier fra start til slut
I samarbejde med vores chefrådgiver får du bl.a. til opgave at udvikle kommunikationsstrategier og kampagneplaner, kalkulere og beskrive indhold og løsninger samt være projektleder for produktionen af aktiviteterne internt og eksternt. Dermed bliver du tovholder for processen og fremdriften, og det kan være alt fra pressemeddelelser, brochuretekster og produktion af video til struktureringen af hjemmesider og sociale medier samt produktion af kunde- og fagmagasiner. Du har samtidig stor erfaring med selv at vinkle og skrive artikler til forskellige målgrupper, og det er en fordel, hvis du er specialiseret i erhvervsstof og formidling af teknisk viden.
 
Du skal også deltage i kundemøder og være med til at udvikle vores nuværende kundeportefølje. Du vil endvidere selv vil få ansvaret for at rådgive og udføre kommunikationsopgaver for virksomheder og organisationer.
 
Hverdag med ansvar
Som vores nye medarbejder kan du se frem til en spændende og afvekslende hverdag med ansvar og opgaver for virksomheder og organisationer inden for en lang række brancher.
 
Din profil:
  • Er uddannet journalist eller har anden relevant kommunikationsuddannelse på kandidatniveau eller efteruddannelse
  • Har minimum fem års erhvervserfaring med rådgivning om strategisk kommunikation
  • Har erfaring med projektledelse og kampagner
  • Er servicemindet, kommercielt tænkende og har personlig gennemslagskraft
  • Har kørekort
 
Virksomhedernes eksterne kommunikationsafdeling
JJ Kommunikation er et moderne kommunikationshus i vækst med gode muligheder for personlig udvikling. Vi er en arbejdsplads med engagerede kolleger og et dynamisk miljø, hvor høj kvalitet er et must.
 
Vi rådgiver organisationer og virksomheder om bl.a. strategisk kommunikation og pressearbejde samt producerer kunde- og fagmagasiner inden for en lang række brancher. Vi fungerer som alt fra en ad hoc-rådgiver til organisationens eller virksomhedens eksterne kommunikationsafdeling, hvor vi løser alle former for opgaver inden for journalistik og kommunikation – herunder også produktion af video, foto, grafiske produkter, webdesign og drift af sociale medier.
 
Du får 13 engagerede kolleger
Vi har kontor i Roskilde, men vi har kunder og opgaver over hele landet. Du vil arbejde sammen med 13 engagerede kolleger i nyere og lyse lokaler. Vi er en mindre virksomhed, hvor alle bidrager til fællesskabet og selv sætter deres kaffekopper i opvaskemaskinen. Til gengæld er der kort vej fra idé til beslutning. 
 
Er du interesseret, så send en ansøgning med cv og en kort beskrivelse af den værdi, du kan skabe for JJ Kommunikations kunder, og hvordan du ser dig selv i rollen som rådgiver.
 
Ansøgningsfrist: 30. november 2017. Jobsamtaler afholdes løbende. Udvalgte kandidater skal forvente at skulle gennemgå en test.
 
Ansøgningen sendes direktør Mariann Jensen på mj@jjkommunikation.dk.
Yderligere oplysninger om stillingen: Chefrådgiver Jan B. Jensen, tlf.  46 59 05 50.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. november

Frist: 30. november

Info

Virksomhed
JJ Kommunikation
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsrådgiver
Kontakt
Jan B. Jensen
Telefon: 46590550
Website
Indrykningsdato
06-11-2017
Ansøgningsfrist
30. november
Adresse
JJ Kommunikation
Trekroner Centervej 57, 1. tv
4000 Roskilde

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.