Kommunikationsrådgiver

Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder
Kommunikationsrådgiver
Vi søger en skarp kollega til at styrke vores strategiske kommunikation på det internationale område.
Du bliver en del af en afdeling med en lille flok ambitiøse kommunikatører, som skal gøre menneskerettighederne vedkommende, udbrede vores viden og sætte dagsordenen i medierne.  Vi er ansvarlig for kommunikation af instituttets nationale og internationale arbejde, både internt via intranet og eksternt i medierne, på hjemmesiden og i sociale medier.
 
Stillingen har særligt fokus på donor- og partnerrettet kommunikation om instituttets internationale arbejde. Det internationale arbejde er organiseret i tre afdelinger, som arbejder projektorienteret bl.a. med udvikling af institutioner og kapacitet på menneskerettighedsområdet og samarbejder med regeringer og virksomheder om forbedring af menneskerettighederne. Arbejdssproget er engelsk på det internationale område.
 
Vi forventer, at du er god til at styre tværfaglige processer og arbejde inddragende og resultatorienteret, og at du har interesse og flair for at forstå udenrigs- og udviklingspolitiske dagsordener. Du skal understøtte det internationale område med kommunikation rettet mod vores primære interessenter og udvikle en strategi for kommunikation og public affairs. 
 
ARBEJDSOPGAVER
  • Ansvarlig for donor- og partnerrettet kommunikation på det internationale område
  • Ansvarlig for at understøtte public affairs på det internationale område
  • Producere indhold til instituttets medier
  • Rådgive instituttets ansatte og ledelse om kommunikation
  • Andre kommunikationsopgaver, fx pressehåndtering og bureausamarbejde.
 
KVALIFIKATIONER
Du har en kommunikationsfaglig baggrund og nogle års erfaring med strategisk kommunikation og public affairs-arbejde, gerne i en international sammenhæng. Du skal kunne tænke kommunikationsindsatser på tværs af medier og være en stærk strategisk rådgiver. Du skal arbejde tæt sammen med kolleger på det internationale område. Vi forventer, at du har:
  • Gode strategiske kommunikationskompetencer
  • Erfaring med public affairs-arbejde
  • Stærke samarbejds- og koordineringsevner
  • Projektlederevner
  • Gode formidlingsevner
  • Gode rådgiverkompetencer
  • Flydende i skriftligt og mundtligt engelsk og dansk, gerne også fransk.
 
KONTAKT
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos kommunikationschef Esben Geist esge@humanrights.dk.
 
LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.
Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge.
ANSØGNING
Ansøgningsfristen er onsdag den 16. august 2017, kl. 12.00.
Vi planlægger at holde samtaler i uge 34 og 35.
 
 
Institut for Menneskerettigheder fremmer og beskytter menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og internationalt. Vi arbejder for at sikre varige forbedringer. Det gør vi ved at forske, lave analyser og dele vores viden. Vi skaber resultater via samarbejde og dialog. Kort sagt: Vi kæmper for mennesker og deres rettigheder.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 16. august

Frist: 16. august

Info

Virksomhed
Institut for Menneskerettigheder
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsrådgiver
Kontakt
Esben Geist
esge@humanrights.dk
Telefon:
Website
Indrykningsdato
13-07-2017
Ansøgningsfrist
16-08-2017
Adresse
Institut for Menneskerettigheder
Wildersplads 8K
1403 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig i juli og få 10% rabat

Tag med til K-dag eller bliv en del af et fagligt K-netværk

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.