Kommunikationsrådgiver

HOFOR
HOFOR
Kommunikationsrådgiver til intern kommunikation
Vil du bidrage til at udleve den interne kommunikationsstrategi i Danmarks største forsyningsvirksomhed?
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: Rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas. Derudover rejser vi vindmøller. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i København og omegnskommunerne. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR. Derfor er det også vigtigt, at vores interne kommunikation er knivskarp.  
 
Strategisk, taktisk og operationel kommunikation 
Som vores nye kommunikationsrådgiver bliver det din opgave at bidrage til, at vores interne kommunikation får endnu større relevans og gennemslagskraft blandt vores mange forskellige medarbejdergrupper og lokationer.  
 
Dit fokus bliver den interne kommunikation, hvor vi er i gang med sidste fase af vores interne kommunikationsstrategi. Inden længe skal vi derfor til at revidere den og tilrettelægge vores fremtidige fokusområder, så vi skaber størst mulig værdi med vores indsats og sikrer sammenhæng med vores koncernstrategi. For at strategien kommer til at leve, er det vigtigt, at den kan omsættes til den praktiske hverdag. Derfor er det afgørende, at du kan og vil arbejde på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. 
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være: 
  • Udvikling og implementering af tiltag i vores interne kommunikationsstrategi 
  • Kommunikationsrådgivning og -træning af ledere 
  • Kommunikationsrådgivning ifm. forandringsprojekter 
  • Produktionsstyring, formidlingsopgaver, taleskrivning og andre operationelle opgaver i forlængelse af ovenstående
I Kommunikation understøtter vi forretningen med en opgavebaseret tilgang ift. kompetencer, timing og ressourcer. Vi arbejder ofte tværgående, og det kan meget vel ske, at du også bliver involveret i opgaver, der ikke kun har et internt sigte.  
 
Der er tale om et alsidigt og udfordrende job i en travl afdeling, hvor vi i alt er 13 medarbejdere og tre studentermedhjælpere. Vi arbejder med alle grene af både intern og ekstern kommunikation og har derfor et godt fundament til faglig sparring og inspiration. Afdelingen er præget af høje ambitioner, stærk arbejdsmoral og gode trivselsmålinger. Arbejdsglæde er et nøgleord i vores hverdag. 
 
Inspirator med intern indsigt 
Vi forestiller os, at du har en kommunikationsfaglig uddannelse på kandidatniveau og har solid erfaring med intern kommunikation. Du tør stille spørgsmål – også til topledelsen – og evner samtidig at navigere i en kompleks organisation med mange interessenter.  
 
Du har et smittende engagement, deler gerne ud af din viden og har øje for både de store linjer og de små detaljer. Derudover lægger vi vægt på, at du evner at skabe relationer på alle niveauer af organisationen, har sublime samarbejdsevner og bidrager aktivt til den positive og kollegiale stemning i afdelingen. 
 
Ansøgning og kontakt 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Britt Spangsberg på mail.
 
Ansøgningsfristen er den 1. marts 2017. 
 
Jobbet er med ansættelse pr. 1. maj 2017 eller snarest derefter. 
 
Vær opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke her.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. marts

Info

Virksomhed
HOFOR
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsrådgiver
Kontakt
 Britt Spangsberg
bspa@hofor.dk
Telefon:
Website
Indrykningsdato
16-02-2017
Ansøgningsfrist
01-03-2017
Adresse
HOFOR
Ørestads Boulevard 35
2300 København S

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Kom til K-dag

Sprint: Ryk på dine idéer med lynhurtig konceptudvikling

19. april

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.