Digital kommunikatør

HOFOR
HOFOR
Barselsvikar til digital kommunikation
Vil du være med til at sikre digital kommunikation til en million kunder?
HOFOR skaber bæredygtige byer. Kommunikationsafdelingen i HOFOR skaber god kommunikation: Vi hjælper resten af virksomheden med at fortælle om HOFORs visioner, projekter og resultater. Vi er en virksomhed i vækst, og der er meget at fortælle. 
Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million mennesker i København og omegnskommunerne.  
 
Ambitioner, arbejdsmoral og arbejdsglæde 
Rigtig mange mennesker er hver dag afhængige af HOFOR, og det stiller mange og alsidige krav til vores kommunikation, som skal være knivskarp. Det er kommunikationsafdelingens ansvar at understøtte forretningen med en opgavebaseret tilgang ift. kompetencer, timing og ressourcer. 
 
En vigtig kanal i HOFORs kommunikation er hjemmesiden, så vi sikrer endnu større effektivitet og en endnu bedre kundeoplevelse. Som barselsvikar i kommunikationsafdelingen bliver du primus motor på vedligeholdelse og udvikling af hjemmesiden.  
 
Du bliver en del af det digitale team, som arbejder med både sociale medier, hjemmeside (Wordpress) og intra (Sitecore). Dit primære fokus bliver hofor.dk, hvor såvel den daglige drift som udvikling af hjemmesiden bliver en stor del af din hverdag. Det er derfor afgørende, at du både kan og vil arbejde på strategisk, taktisk og operationelt niveau. 
 
Du får et alsidigt og udfordrende job i en travl afdeling, hvor vi er 13 medarbejdere og tre studentermedhjælpere. Vi arbejder med alle grene af både intern og ekstern kommunikation og har derfor et godt fundament til faglig sparring og inspiration. Vi arbejder ofte tværgående, og derfor vil du også komme til at arbejde med andre af vores digitale og grafiske opgaver. Afdelingen er præget af høje ambitioner, stærk arbejdsmoral og gode trivselsmålinger. Arbejdsglæde er et nøgleord i vores hverdag.  
 
Barselsvikariatet er med ansættelse pr. 1. maj 2017 og et år frem. 
 
En god kollega – fagligt og socialt 
Dit digitale fundament og kompetenceniveau er altafgørende, og vi forestiller os derfor, at du er kommunikationsuddannet fra ITU eller tilsvarende, og at du har nogle års erfaring fra en større organisation. 
 
Som person er du selvkørende og initiativrig. Du skal kunne trives med det ene øjeblik at nørde og fordybe dig i HTML-koder, og det næste at rådgive kolleger og ledere på det digitale område. Du løser dine opgaver – store som små – med engagement, motivation og faglig stolthed, og du bidrager aktivt til den positive og kollegiale stemning i afdelingen.  
 
Da vi har mange interessenter – både internt og eksternt – skal du have gode samarbejdsevner, politisk tæft og være god til at omsætte interne behov til ekstern værdi. 
 
Kogt ned til stikord og nøglekompetencer, søger vi en kollega, der:  
  • Har indgående erfaring med WordPress og gerne Sitecore 
  • Færdes hjemmevant i Adobe-pakken, herunder Illustrator og InDesign 
  • Har styr på CMS-systemer, grundigt kendskab til HTML og forståelse for PHP 
  • Dyrker SEO og er erfaren bruger af Google Analytics 
  • Ved alt, hvad der er at vide om hensigtsmæssig formidling på nettet 
  • Skriver og formidler fejlfrit, målrettet og levende – især digitalt  
  • Har den helt rigtige balance mellem ambitioner og arbejdsglæde 
Ansøgning og kontakt 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Britt Spangsberg på mail.
 
Ansøgningsfristen er den 1. marts 2017. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på dette link.  
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. marts

Info

Virksomhed
HOFOR
Stillingsbetegnelse
Digital kommunikatør
Kontakt
Britt Spangsberg
bspa@hofor.dk
Telefon:
Website
Indrykningsdato
16-02-2017
Ansøgningsfrist
01-03-2017
Adresse
HOFOR
Ørestads Boulevard 35
2300 København S

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Boost dine budskaber med infografik

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kom til K-dag

Sprint: Ryk på dine idéer med lynhurtig konceptudvikling

19. april

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.