Praktikant

Harbinger PR
Harbinger PR
Praktikant til Harbinger Public Relations
Harbinger er Danmarks splinternye PR- og kommunikationsbureau. Som en del af First Chair Group, med store søskendevirksomheder i andre grene af konsulentbranchen, har vi hos Harbinger en ambition om at blande os i den absolutte top af den danske Public Relations-branche. Vi søger nu en praktikant til vores team på Strandvejen i Hellerup.
Vores DNA
Harbinger er et PR-bureau med fokus den gode historie. Det er den røde tråd og den autentiske fortælling, som er kernen i vores rådgivning. Vi hjælper virksomheder og organisationer med at komme ud over rampen og blive forstået.
 
Praktikforløbets DNA
I praktikantforløbet får du en fast kontaktperson og muligheden for at arbejde med de kernediscipliner inden for PR og kommunikation, som vi tilbyder vores kunder i det tempo, der giver mening. Det du ikke kan, det lærer vi dig. Dog er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med Public Relations-disciplinen på et praktisk plan.
 
Hos Harbinger vil du bl.a. prøve kræfter med:
  • Udvikling af strategier og koncepter
  • Content-produktion
  • Mediehåndtering og outreach
  • Kundemøder og forløb
  • Medieovervågning og rapportering
 
Vi ser gerne, at praktikantforløbet kan udvikle sig til et studiejob og sidenhen til en juniorkonsulentstilling. Praktikperioden er lønnet på en måde, der ikke går ud over din SU.
 
Dit DNA
Du har en naturlig interesse for, hvad der rører sig i samfundet og er sandsynligvis kandidatstuderende inden for kommunikation eller medier – men dit drive og din lyst til at lære at mestre PR-faget er for os vigtigere end din uddannelsesbaggrund. Dog er det et krav, at du er tilknyttet en uddannelsesinstitution i praktikperioden.
 
Da vi er et ungt bureau med et stærkt momentum, må du også gerne besidde en god portion entreprenør-ånd og virkelyst. For alt kan i princippet lade sig gøre, hvis du har en god ide og modet og benene til at løbe efter den. Vi har alle mulige typer af kunder og opgaver, så fortæl os i din ansøgning, hvor dine dybe kompetencer og interesser ligger.
 
De vigtigste punkter
  • Du skal ville arbejde med Public Relations  
  • Du drives af at skabe resultater
  • Du skal kunne lide at gribe telefonen og få ting til at ske
  • Du skal være frisk på lidt af hvert
  • Du skal være skarp til tekster - både på dansk og engelsk
 
Selve processen
Send os en kort ansøgning sammen med dit CV til hello@harbinger-pr.dk og skriv ”Praktikant” i emnefeltet. Fortæl os gerne, hvor du har set jobopslaget. Vi indkalder løbende til samtaler, så send os din ansøgning med det samme.
 
Ansættelsesprocessen består af en samtale og en skriveprøve. Start: Hurtigst muligt og 3-6 måneder frem.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus G. Kristensen på telefon 22 18 41 56 -  mere information om Harbinger kan findes på www.harbinger-pr.dk
 
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Løbende

Info

Virksomhed
Harbinger PR
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Rasmus G. Kristensen
Telefon: 22184156
Website
Indrykningsdato
03-04-2018
Ansøgningsfrist
Løbende
Adresse
Harbinger PR
Strandvejen 153, sal 1.th
2900 Hellerup

Yderligere info

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.