Kommunikationspraktikant

Golden Days
Golden Days
Golden Days Sekretariat søger fremadstormende talenter til kommunikationsopgaver og medieproduktion for festivalerne Bloom og Golden Days
Har du en trænet pen, et skarpt analytisk blik, et kreativt hoved og forstår du at formidle komplicerede stofområder forståeligt, overraskende og involverende – så er du måske en af vores to nye kommunikationspraktikanter i forårssemestret 2019.
Hos Golden Days Sekretariatet får du et praktikophold i et af Danmarks førende huse inden for kommunikation, konceptudvikling og formidling af kultur, historie og videnskab – tilmed i hjertet af København. I forårssemesteret vil du især arbejde med vores natur- og videnskabsfestival Bloom samt kultur- og historiefestival Golden Days.
 
Golden Days Sekretariatet søger to praktikanter til forårssemesteret. Vi søger både en ordekvilibrist, der elsker tekst og gerne vil have erfaring med skriftlige opgaver indenfor PR, sociale medier m.m. og en visuelt orienteret kommunikatør, som kan udvikle og varetage produktion af video og grafik.

Arbejdsområder
Som praktikant i vores kommunikationsteam kommer du blandt andet til at arbejde med:
  • Sociale medier. Udvikle og producere indhold til vores SoMe-platforme i både tekst, billede og video
  • PR. Skrive pressemeddelelser og varetage pressekontakt med medier og samarbejdspartnere
  • Tekst. Skrive fængende tekster til kampagner, website, festivalprogrammer og kulturmagasiner
  • Udvikling af arrangementer. Idéudvikle og finde på rammende navne til vores arrangementer og andre kulturprodukter
  • Koncept og kampagner. Konceptualisere og realisere kampagner for vores arrangementer og andre kulturprodukter
  • Research. Lave baggrundsresearch og analyser
 
Vi bestræber os på at tilpasse de konkrete arbejdsopgaver til dine interesse- og kompetenceområder.
 
Din profil
  • Du er i gang med en journalistisk, samfundsvidenskabelig, humanistisk eller kommunikations/mediefaglig uddannelse og du har måske ovenikøbet erfaring fra et humanistisk fagområde eller med medieproduktion.
     
  • Du elsker at sysle med kampagner, koncepter og overskrifter, der skaber opmærksomhed og brænder sig fast. Du skriver formfuldendt og kreativt – både på dansk og engelsk.
     
  • Du har enten erfaring med skriftlige formidlingsopgaver eller kendskab til Photoshop, InDesign og videoredigeringsprogrammer.
     
  • Du er storforbruger af kultur og holder dig opdateret på tendenser og trends inden for kultur, livsstil og kommunikationsfeltet.
     
  • Du har en spirende iværksætter i maven og har lyst til at være med til at præge og skubbe vores sekretariat i nye retninger.
     
  • Du er udadvendt, har et solidt drive, en inspirerende personlighed og sans for humor.
     
  • Endeligt er du ikke bleg for at slippe Facebook Business Manager for en stund for at hoppe i et par sneakers og slæbe ølkasser med os andre.
     
Din praktikperiode hos os
Praktikperioden har en varighed på seks måneder, da dit læringsforløb ellers vil blive afbrudt inden Golden Days Festival starter. Opstart aftales individuelt, men vi ser gerne at du kan starte i februar. Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt 30 timer om ugen. Timetal aftales afhængigt af din uddannelses rammer samt evt. studiejob og studieopgaver.
 
Vi tilbyder en dynamisk og afvekslende hverdag i et kreativt miljø – i centrum af både København og den danske kulturverden. Du kommer til at gennemgå et læringsforløb med en stejl læringskurve, som vi løbende diskuterer og tilpasser til dine interesser, erfaringer og kompetencer. Du kommer til at dele hverdag med et hold søde og dedikerede kollegaer, der alle er klar på at lære fra sig, sludre over den daglige fællesfrokost og næppe takker nej til et glas fredagsvin.
 
Om Golden Days Sekretariat
Golden Days Sekretariat er et af landets førende huse inden for konceptudvikling og formidling af kultur, historie og videnskab. Vi har mere end 20 års erfaring med kulturformidling og udviklingen af festivaler/events, hvor svært tilgængelige stofområder åbnes op og gøres relevante for et bredt publikum.
 
Golden Days Sekretariat er en erhvervsdrivende fond. Vores hovedaktivitet er den tilbagevendende kulturhistoriske festival Golden Days Festival, der hvert år har mere end 30.000 besøgende og et program, der spænder over mere end 200 arrangementer. Herudover står vi bag natur- og videnskabsfestivalen Bloom, og derudover producerer vi en række kulturprodukter som turistmagasinet Curator, der guider Københavns besøgende til de bedste kulturelle oplevelser i byen.
 
Vores kunder tæller bl.a. organisationer som Museer i København og Omegn, Wonderful Copenhagen, Københavns Universitet, Ørsted, Kronborg Slot, Fonden Roskilde Festival, Bikubenfonden og Novo Nordisk.
Du kan læse mere om Golden Days på www.goldendays.dk

Kontakt
Yderligere oplysninger fås hos kommunikationskonsulent Eva Laksø, der kan kontaktes på 40471643 eller eva@goldendays.dk.
 
Din ansøgning
Send en kort motiveret ansøgning, CV, eksamenspapirer og et par eksempler på enten dit skriftlige arbejde eller medieproduktioner til eva@goldendays.dk. Vi indkalder løbende til samtale, så send hellere din ansøgning før end siden.
 
Deadline for modtagelse af ansøgning: 22. oktober.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 22. oktober

Frist: 22. oktober

Info

Virksomhed
Golden Days
Stillingsbetegnelse
Kommunikationspraktikant
Kontakt
Eva Laksø
eva@goldendays.dk
Telefon: 40 47 16 43
Website
Indrykningsdato
20-09-2018
Ansøgningsfrist
22. oktober
Adresse
Golden Days
Nørregade 6
1165 KBH K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.