Praktikant til livsstilskommunikation

Geelmuyden Kiese
Geelmuyden Kiese
Praktikant til livsstilskommunikation
Geelmuyden Kiese er (udover svært at udtale) Nordens største partnerejede kommunikationsbureau. Vi arbejder med en lang række kommunikationsdiscipliner, herunder livsstilskommunikation. Det kalder vi GK Lifestyle. Og så er et af vores vigtigste mål at være det sted i Danmark, hvor praktikanter lærer mest om kommunikation.
Det skal du arbejde med
Livsstilskommunikation er en særlig kommunkationsdisciplin, der er med til at bygge og forstærke brands. Det er en disciplin, som kræver en stærk faglighed, evne og vilje til at netværke, kreativ indsigt og øje for æstetik. Det kræver interesse for trends, stor kommunikationsforståelse og en evne til at implementere effektivt. Fashion never sleeps.
Som praktikant hos GK LIFESTYLE kommer du til at indgå i vores skandinaviske team med kollegaer i København, Stockholm og Oslo. Du kommer til at prøve kræfter med bl.a. mediehåndtering, udarbejdelse af pressemateriale, konceptudvikling, rapportering, håndtering af presseevents og sociale medier. Og så alt det løse.
 
Vi forventer at du:
  • forstår mediebilledet og de kommercielle aktører, der vil være en del af det
  • formulerer dig godt og korrekt i tale såvel som på skrift (dansk og engelsk) og ikke bliver skræmt af nordmænd og svenskere, der taler sjovt. Vi arbejder tæt med vores kollegaer i Oslo og Stockholm
  • brænder for livsstil inden for kategorierne design/ fashion/ food
  • interesserer dig for trends, og for hvordan de opstår
  • kan begå dig på sociale medier og er opdateret på de nyeste trends og tendenser inden for dette felt
  • indstiller dig på også at løse meget konkrete og lavpraktiske opgaver ad hoc
  • deler vores værdier: Åbenhed, integritet, offensivitet og sans for humor
  • er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • har erhvervserfaring fra relevant studiejob, sabbatår eller frivilligt arbejde
Sådan ser vi på praktikforløb
Vi garanterer, at det er udfordrende at være praktikant hos Geelmuyden Kiese. Men vi garanterer også masser af læring i samarbejde med søde, kloge, sjove og krævende kolleger, som er dedikerede til at sikre, at du får en stejl læringskurve og brugbar erfaring med herfra. Vi ser vores praktikanter som en værdifuld investering, og det er ikke sjældent, at vores praktikanter fortsætter i en stilling som studentermedhjælper efter endt praktikforløb.
 
Hør vores direktør, Janna, fortælle mere om at være praktikant i GK her.
 
Praktisk information
Arbejdstiden vil være 37 timer ugentligt.
Vi forventer, du kan starte praktikopholdet mandag den 4. september 2017 og slutte dit forløb den 31. januar 2018 – med mulighed for forlængelse.
 
Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, så kontakt: Benjamin Hjorth, benjamin.hjorth@gknordic.com – eller fang os på Twitter: http://@GkKbh@GkKbh.
 
Ansøgning og CV sendes senest den 28. april 2017 kl. 12.00 (vi læser ansøgninger løbende, så send gerne før) til praktikantjob@gknordic.com. Mærk ansøgningen ’GK Praktikant, livstilskommunikation’.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 28. april

Info

Virksomhed
Geelmuyden Kiese
Stillingsbetegnelse
Praktikant til livsstilskommunikation
Kontakt
Benjamin Hjorth
benjamin.hjorth@gknordic.com
Telefon:
Website
Indrykningsdato
12-04-2017
Ansøgningsfrist
28-04-2017
Adresse
Geelmuyden Kiese
Jorcks Passage 1 A, 3. sal
1162 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner

29. august

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.