Kommunikationskonsulent

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Kommunikationskonsulent med politisk tæft og en sikker pen
Kan du se den gode historie, bruge den strategisk og få den ud over rampen, så vi når vores mål? Kan du lide at skrive, og skriver du, så det fænger, hvad enten det drejer sig om nyheder, ideoplæg eller indsigtsfulde kronikker? Og er du den fødte tovholder på større events? - Så er det lige dig, vi mangler.
Forsikring & Pension er en brancheorganisation, som spænder vidt. Vi arbejder med både tung finansiel lovgivning og emner som forebyggelse, velfærd og digitalisering. Herudover driver og udvikler vi flere forskellige brancheløsninger, bl.a. forsikringsguiden.dk og pensionsinfo.dk. Vi er på mange forskellige dagsordner, og vi arbejder altid for, at vores branche opleves som en betydelig aktør, der bidrager til at løse velfærdssamfundets udfordringer.
 
Du kan bidrage med både strategisk langsigtet kommunikationsplanlægning og mere praktisk kommunikation som for eksempel tekster til vores hjemmesider og udarbejdelse af materiale til konferencer m.v. Du forstår hvordan presse og politik hænger sammen, du forstå branchens rolle, og du kan bidrage til at udbygge vores position som en faglig og seriøs brancheorganisation.
Du bliver en del af vores PA- og kommunikationsafdeling.

Vi har ansvaret for PA både nationalt og europæisk, presse, webmedier, kampagner, Folkemøde, Pensionsdagen, Forsikringsoplysningen og PR på vores forbrugerværktøjer. Nu mangler vi en stærk kommunikationsprofil, som kan styrke vores afdeling.

Dine vigtigste opgaver er at:
  • bidrage med strategisk langsigtet kommunikationsplanlægning og mere praktisk konkret kommunikation som for eksempel tekster til vores hjemmesider og udarbejdelse af materiale til konferencer m.v.
  • have blik for kommunikation generelt, du bruger forskellige kanaler, når du skal formidle et budskab, tænker naturligt over det visuelle udtryk, og måske kan du også stå for korte film til sociale medier og hjemmesider
  • udarbejde presse- og kommunikationsstrategier for konkrete historier og udføre dem
  • identificere og udvikle de gode historier i samarbejde med husets øvrige politiske afdelinger
  • bidrage til planlægningen og eksekveringen af Forsikring & Pensions deltagelse på Folkemødet, afvikling af Pensionsdagen og diverse konferencer
  • sparre og samarbejde med dine kolleger i hele huset omkring presse, kommunikation etc.
  • deltage bredt i afdelingens øvrige opgaver, fx planlægning af vores årsmøde og PR for vores webbaserede forbrugerværktøjer.

Vi forestiller os, at du:
  • har en samfundsfaglig uddannelse fx cand.scient.pol. eller journalist – måske er du næsten nyuddannet
  • har erfaring fra fx en redaktion på Christiansborg, centraladministrationen, et politisk sekretariat, en brancheorganisation, et kommunikationsbureau eller evt. via et studiejob
  • følger med i nyhedsstrømmen, har indsigt i dansk politik og forstår, hvordan presse- og politik hænger sammen
  • har fingeren på pulsen på medieudviklingen og ved, hvad der er god kommunikation
  • er udadvendt af natur og har en veludviklet nysgerrighed
  • skriver godt og mestrer alle genrer
  • tænker strategisk og er struktureret.

Udover spændende opgaver og gode kollegaer, tilbyder vi også 7 ugers fri, god pensionsordning, sundhedsforsikring og ulykkesforsikring, god kantine med frokost og morgenmad og meget mere.
 
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte direktør, public affairs og kommunikation, Jacob Winther på jwi@forsikringogpension.dk eller 4191 9100. Læs mere om Forsikring & Pension og vores rekrutteringsproces.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning med eksamensbevis og andre relevante bilag til HR@forsikringogpension.dk - så vi har den senest den 25. juni 2018. Skriv ”Kommunikationskonsulent” i emnefeltet. Vi forventer at afholde to samtalerunder i uge 27.  Hvis du er på ferie i uge 27, så skriv det gerne i din mail, så vi evt. har mulighed for at holde samtaler tidligere. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. september 2018. Vi anvender personlighedstesten Neo PI-R.
 
Forsikring & Pension er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager branchens interesser og arbejder for, at branchen opleves som en betydelig aktør, der bidrager konstruktivt med at skabe tryghed og til at løse velfærdssamfundets udfordringer.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 25. juni

Info

Virksomhed
Forsikring & Pension
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Jacob Winther
jwi@forsikringogpension.dk
Telefon: 41919100
Website
Indrykningsdato
08-06-2018
Ansøgningsfrist
25. juni
Adresse
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.