Kommunikationskonsulent

Farmakonomforeningen
Farmakonomforeningen
Kommunikationskonsulent med teknisk snilde og politisk flair
Kan du skrive levende og være med til at sikre, at Farmakonomforeningens kommunikation når medlemmerne? Har du erfaring med at formidle på forskellige platforme? Har du teknisk snilde og politisk flair? Så har vi en stilling som kommunikationskonsulent.
Stillingen er placeret i den nyoprettede afdeling Politik & Kommunikation. Vi er et mindre sekretariat på i alt 20 medarbejdere, der løfter i flok, så du skal være fleksibel og nysgerrig i forhold til den øvrige del af organisationen. Samtidig arbejder vi i en politisk organisation, hvor tingene går stærkt, og hvor dagsordenen lynhurtigt kan skifte. Det skal du gerne opleve som en motiverende udfordring.
 
Hvad skal du lave?
  • Du skal være med til at producere indhold til vores fagblad, hjemmesiden, nyhedsbreve og sociale medier. Du har derfor stor erfaring med - og ikke mindst lyst til - at skrive i øjenhøjde med læserne.
     
  • Du vil få ansvar for at udvikle og udsende nyhedsbreve til medlemmer og tillidsrepræsentanter. Du skal også være med til at producere pjecer og andet informationsmateriale.
     
  • Du vil få ansvaret for at sætte vores fagblad Farmakonomen op (i InDesign) med hjælp fra et eksternt firma. Du har derfor enten erfaring med at arbejde med grafisk opsætning eller har lyst til at lære det.
     
  • Vi står over for at skulle udvikle en ny hjemmeside, og det skal du være med til. Du har prøvet det i et tidligere job og kan derfor hjælpe os med at finde den bedste måde at gøre det på, så hjemmesiden bliver rigtigt opbygget og lever op til formålet som det sted medlemmerne først og fremmest henter deres information.
     
  • Du skal være med til at udvikle og styre Farmakonomforeningens profil på de sociale medier, herunder at bruge og udvikle billeder, video og grafik.
 
Vi arbejder målrettet på at være skarpe i dialogen med medlemmerne, og på kommunikationen til andre interessenter. Men uden et indhold at kommunikere kan det ikke lade sig gøre. Vi har derfor meget fokus på at dele vores viden med hinanden på kryds og tværs i organisationen.
 
Hvad kan vi tilbyde?
  • En spændende og dynamisk sundhedsfaglig organisation
  • Tæt kontakt med det politiske niveau i en politisk styret organisation
  • Stor indflydelse på hvordan vi arbejder med både medlemsrettet og strategisk kommunikation
  • 19 engagerede og ambitiøse kollegaer, der samarbejder i en uhøjtidelig stemning
  • En arbejdsdag, hvor der er garanti for nye spændende udfordringer
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår og en arbejdsplads centralt i København
 
Kontakt og mere info
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Politik & Kommunikation Mette Guldberg på mgu@farmakonom.dk eller telefon 61 34 29 48.
 
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 8. maj klokken 12.00. Vi forventer at holde 1. samtale den 14. maj og 2. samtale den 22. maj. Du skal sende din ansøgning til mailadressen: job@farmakonom.dk.
 
Farmakonomforeningen er den faglige organisation for ca. 5500 danske farmakonomer. Se mere på www.farmakonom.dk og på Farmakonomforeningens profiler på de sociale medier. 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 8. maj kl. 12.00

Frist: 8. maj kl. 12.00

Info

Virksomhed
Farmakonomforeningen
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Mette Guldberg
mgu@farmakonom.dk
Telefon: 61342948
Website
Indrykningsdato
09-04-2018
Ansøgningsfrist
8. maj kl. 12.00
Adresse
Farmakonomforeningen
Skindergade 45-47
1159 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.