Studentermedhjælper

Ejendomsforeningen Danmark
Ejendomsforeningen Danmark
Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver
Har du flair for at skrive? Vi søger en studerende, som kan indgå i vores studenterteam, der skriver den daglige nyhedsmail Nyt fra pressen til Ejendomsforeningen Danmarks medlemmer. Desuden skal du være en del af vores Twitter-team.
Jobbet som studentermedhjælper
Fra den 1. september bliver det din opgave at stå tidligt op en til to hverdage om ugen og referere nyheder til vores medlemmer i nyhedsbrevet Nyt fra pressen. Vi sender nyhedsbrevet ud alle hverdage. Du skriver teksterne og sender nyhedsbrevet.
 
Du indgår også i vores Twitter-team, hvor vi løbende tweeter nyt om ejendomsbranchen, og du skal derfor have lyst til at følge med her og skrive relevante historier. Desuden skal du indimellem afløse i vores reception og hjælpe med forskellige ad hoc opgaver i vores sekretariat.
 
Dine kvalifikationer
Du læser måske kommunikation eller journalistik på et universitet. Det er ikke et krav, at du er langt i uddannelsen. Men du skal interessere dig for kommunikation og SoMe, og du har lyst til at indgå i en kommunikationsafdeling.
 
Jobbet forudsætter, at du har gode sproglige kundskaber og har let ved at skrive en tekst. Det er en forudsætning, at du kan formulere dig skriftligt uden stave- og kommafejl. Du er vant til at arbejde med billeder og skrive korte tekster.
 
Jobbet indebærer direkte kontakt til vores medlemmer. Derfor er det vigtigt, at du er udadvendt og serviceminded. Du er også praktisk anlagt og har et godt drive. Du lytter til dine kolleger og er god til at komme med forslag og input.
 
Vi tilbyder
Du bliver en del af en erhvervsorganisation med cirka 30 medarbejdere og tre afdelinger: kommunikation, økonomi og jura.
 
Kommunikationsafdelingen har seks fuldtidsansatte og fire studentermedarbejdere, som blandt andet producerer et medlemsblad, hjemmeside, nyhedsbreve, møder, kurser og konferencer.
 
Vi bidrager til den faglige udvikling af vores medlemmer og deres ansatte, og vi varetager medlemmernes fælles interesser i relation til det politiske system, lovgivningens udvikling og til offentligheden i almindelighed. Vi vægter et højt fagligt niveau og engagerede medarbejdere. Samtidig sætter vi pris på et afslappet og motiverende arbejdsmiljø.
 
Arbejdstiden er som udgangspunkt omkring otte timer om ugen. Der er en timeløn på 136,50 kroner for kommunikationsopgaver og 165,00 kroner efter aftale i tidsrummet kl. syv til ni på hverdage.
 
Tiltrædelse i slutningen af august 2017.
 
Mere information og ansøgningsfrist
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt kommunikationschef Rikke Kristiansen på telefon 26 39 27 37 eller rik@ejendomsforeningen.dk.
 
Ansøgning vedhæftet cv og eventuelt karakterudskrift sendes til student@ejendomsforeningen.dk senest mandag den 7. august 2017.
 
Vi forventer at holde samtaler i uge 33.
 
Du kan læse mere om os på www.ejendomsforeningen.dk, på Twitter og på LinkedIn.
 
Ejendomsforeningen Danmark er den professionelle erhvervsorganisation for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom. Vi varetager medlemmernes interesser, og foreningens medlemmer dækker omkring 85 procent af det professionelle ejendomsmarked.
 
Medlemmerne er blandt andet: Pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, enkeltpersoner, fonde og foreninger, der ejer udlejningsejendomme og/eller domicilejendomme, grundejerforeninger, advokater og ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 7. august

Info

Virksomhed
Ejendomsforeningen Danmark
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Rikke Kristiansen
rik@ejendomsforeningen.dk
Telefon: 26392737
Website
Indrykningsdato
07-07-2017
Ansøgningsfrist
07-08-2017
Adresse
Ejendomsforeningen Danmark
Nørre Voldgade 2
1358 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig i juli og få 10% rabat

Tag med til K-dag eller bliv en del af et fagligt K-netværk

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.