Kommunikationskonsulent

Ejendomsforeningen Danmark
Ejendomsforeningen Danmark
Kommunikationskonsulent – barselsvikar
Ejendomsforeningen Danmark søger en kommunikationskonsulent (barselsvikariat), der blandt andet skal skrive artiklerne i vores blad Huset og indgå i vores pressearbejde.
Jobbet som kommunikationskonsulent
Jobbet indebærer, at du skal:
  • skrive vores artikler og reportager til medlemsbladet Huset, som udkommer otte gange om året. Du vil også indgå i redaktionsarbejdet. 
  • bidrage til foreningens pressearbejde.
  • skrive historier til vores nyhedsmail Huset Net. 
  • være med til at realisere foreningens digitale strategi, herunder redigere vores hjemmeside
  • indgå i afdelingens øvrige arbejde.
Du bliver en del af foreningens kommunikationsafdeling. Her har vi et uformelt miljø, hvor vi producerer medlemsbladet Huset, nyhedsmailen Huset Net, konferencer og gå hjem-møder. Vi står for pressekontakt og presseklip, opdaterer og udvikler hjemmesiden og SoMe, udarbejder diverse publikationer og kampagner, koordinerer vores kursusvirksomhed og varetager medlemskontakt.
 
Dine kvalifikationer
Vi søger en journalist eller en universitetsuddannet kandidat med kommunikationsbaggrund. Du har næse for den gode historie, kan spotte relevante tendenser, er en dygtig og hurtig skribent, som har et godt og præcist sprog. Det er en fordel, hvis du har erfaring med pressearbejde. 
 
Du er systematisk og en god organisator, som skaber sig et overblik og er vant til at arbejde under faste deadlines. Du arbejder selvstændigt, er lydhør og har en målrettet tilgang til opgaverne. Du har et godt humør og er god til at inspirere andre. Du kan lide at være ude i marken, men du er også vant til at redigere hjemme på kontoret. Det er vigtigt, at du har lyst til at tage kontakt til journalister, arbejde med politisk kommunikation og være en del af ejendomsbranchen.
 
Vi tilbyder
Du vil, fra den 8. august, og cirka ti måneder frem, arbejde i en erhvervsorganisation med 30 medarbejdere, hvor vi lægger vægt på samarbejde og en åben og uformel omgangstone. Selvstændighed, fleksibilitet og ansvarlighed er vigtige nøgleord i dette job.
Vi tilbyder et udfordrende og fagligt udviklende vikariat i centrum af København.
 
Mere information og ansøgningsfrist
Synes du, at jobbet lyder interessant og matcher det dine forventninger og ambitioner, så send en ansøgning til os.
Du er velkommen til at kontakte kommunikationschef Rikke Kristiansen på telefon 26 39 27 37. Vi skal have din ansøgning senest den 30. maj. Send ansøgningen til konsulent@ejendomsforeningen.dk 
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.ejendomsforeningen.dk, ligesom du kan finde Ejendomsforeningen Danmark på LinkedIn.
 
Ejendomsforeningen Danmark er den professionelle erhvervsorganisation for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom. Vi varetager medlemmernes interesser, og foreningens medlemmer dækker omkring 85 procent af det professionelle ejendomsmarked.
 
Medlemmerne er blandt andet: Pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, enkeltpersoner, fonde og foreninger, der ejer udlejningsejendomme og/eller domicilejendomme, grundejerforeninger, advokater og ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. maj

Info

Virksomhed
Ejendomsforeningen Danmark
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Rikke Kristiansen

Telefon: 26 39 27 37
Website
Indrykningsdato
28-04-2017
Ansøgningsfrist
30-05-2017
Adresse
Ejendomsforeningen Danmark
Nørre Voldgade 2
1358 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner

29. august

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.