Praktikant

EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation
EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation
PR og kommunikation på tværs af lande, have og himmelstrøg
EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation søger en praktikant med mod på tværnational PR og kommunikation om alt fra turisme-trends og tyske vine til rederier og infrastruktur.

Tænder du på PR og kommunikation på tværs af markeder? Er du nysgerrig på at lære, hvordan man sætter dagsordenen i pressen og opnår målbare resultater for erhvervsliv og organisationer gennem strategisk kommunikation? Og kan du skrive fængende og korrekt? Så hører vi meget gerne fra dig!

 

EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation er et internationalt bureau med kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi kombinerer PR, kommunikation, influencer-marketing og Public Affairs og skaber stærke resultater for vores kunder, der blandt andet beskæftiger sig med turisme, vin, krydstogt og infrastruktur. Til forårssemestret 2019 søger vi en energisk og selvstændig praktikant, som brænder for at kommunikere på de klassiske kommunikationsplatforme såvel som på de sociale medier.

 

Som praktikant hos os får du en erfaren konsulent/journalist som din faste mentor, som sikrer, at du kommer hele vejen rundt i kommunikationsfagets værktøjskasse og bliver en integreret del af vores team. Du får også masser af ansvar og rig mulighed for at flytte og udvikle dig markant.

 

På vores ønskeliste til den perfekte kandidat står der:

  • Har analytisk forståelse og er udstyret med en skarp pen
  • Er udadvendt og ikke bange for at tage ansvar
  • Har stærke mundtlige og skriftlige kompetencer på dansk og engelsk
  • Har lyst til og mod på at dele ny viden og inspirere teamet
  • Har praktisk erhvervserfaring fra studiejob eller lignende
     

Til gengæld tilbyder vi:

  • Mulighed for at opnå praktisk erfaring hos et internationalt kommunikationsbureau i vækst
  • Mulighed for at indgå i hele kommunikationsprocessen – fra analyse til strategi, ideudvikling og eksekvering
  • Frihed under ansvar i et uhøjtideligt miljø med gode kollegaer, hvor entusiasmen er i højsædet
  • Arbejdsplads på solsiden i Nyhavn i København
 

Praktikperiode: 1. februar 2019 – 31. juli 2019. Arbejdstid: 37 timer

 

Er vi et match, så send en kort og skarp ansøgning med CV og karakterudskrift til career@ehrenbergsoerensen.com senest 1. november 2018.

 

Mærk ansøgningen ”Kommunikationspraktikant”. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Bliv klogere på os her: www.ehrenbergsoerensen.com, eller skriv til kommunikationskonsulent og praktikantansvarlig, Fie Vedsmand, på fv@ehrenbergsoerensen.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. november

Frist: 1. november

Info

Virksomhed
EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Website
Indrykningsdato
03-10-2018
Ansøgningsfrist
1. november
Adresse
EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation
Nyhavn 43, 1. sal
1051 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.