Praktikant

Dong Energy
Dong Energy
Dong Energy søger skarpe kommunikationspraktikanter
Har du lyst til at arbejde strategisk og kreativt med kommunikation i en af Danmarks største virksomheder, og er du klar til at arbejde med public relations, intern kommunikation og sociale medier? Så er det dig, vi søger.
Kommunikation spiller en væsentlig rolle i DONG Energy, som i disse år blandt andet oplever betydelig vækst i udlandet. Vi er aktive i mange lande, og vores ambitioner er globale. Det stiller store krav til vores evner til at formidle komplekse detaljer enkelt og letforståeligt, internt såvel som eksternt.
 
Du vil blive en del af vores hold, Group Communication, der med dig består af 20 kolleger fordelt på to teams: Media Relations og Internal Communication. Du kommer til at arbejde tre måneder i hvert team, så du får erfaring med både intern og ekstern kommunikation. I begge teams vil du have en eller flere vejledere tilknyttet, der løbende vil give dig feedback og sparring på dine projekter.
 
Som praktikant hos os kan du forvente, at:
  • dine faglige kompetencer bliver udfordret inden for flere grene af kommunikation
  • du kommer til at arbejde tæt sammen og på lige fod med dine kollegaer
  • du får indflydelse på dine arbejdsopgaver og har mulighed for at udforske de emner, du finder interessante
  • du efter endt forløb har en bred portefølje af kommunikationsprodukter, du kan vise frem.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil, afhængig af dine interesser og erfaring, blive at:
  • skrive levende fortællinger fra alle hjørner af virksomheden til vores interne medier
  • deltage i redaktionsmøder og planlægning af fremtidige artikler
  • udarbejde indhold til DONG Energy's profiler på de sociale medier
  • indgå i dialog med DONG Energy's stakeholdere via sociale medier
  • skyde livlige billeder og producere spændende film
  • tage ud af huset og opsøge historier.
 
Vi forventer, at du allerede nu er dygtig til at kommunikere, så du med vores træning kan blive en af de bedste. Samtidig forventer vi, at du:
  • er ambitiøs, velformuleret og målrettet
  • har en skarp pen og forstår at formidle komplekse emner i et jordnært sprog
  • har et godt blik for, hvordan kommunikation understøtter virksomheders strategiske udvikling.
 
Det praktiske
Start i februar 2018 og seks måneder frem. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og praktikopholdet er ulønnet. Vi sørger for frokost samt refusion af transportudgifter.
 
Arbejdssted: Dit skrivebord vil stå i Gentofte-afdelingen på Nesa Allé 1, 2820 Gentofte.
 
Spørgsmål: Du er velkommen til at kontakte Claus Henriksen, Senior Communications Advisor, på telefon 99 55 96 85 eller læse mere om praktikstillingen på dongenergy.com.
 
Ansøgning: Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor senest d. 30. oktober 2017. Vi afholder samtaler løbende. 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. oktober

Frist: 30. oktober

Info

Virksomhed
Dong Energy
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Claus Henriksen
Telefon: 99559685
Website
Indrykningsdato
28-09-2017
Ansøgningsfrist
30. oktober
Adresse
Dong Energy
Nesa Allé 1
2820 Gentofte

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.