Kommunikationskonsulent

De Danske Bilimportører
De Danske Bilimportører
Analytisk kommunikationskonsulent
Hos De Danske Bilimportører søger vi en analytisk kommunikationskonsulent/chefkonsulent, der kan indgå i vores lille men effektive team.
Vi er brancheorganisationen for bilimportører i Danmark, og vores primære opgave er at varetage vores medlemmers interesser samt at facilitere intelligente løsninger for deres aktiviteter på det danske marked. Vi er talerør for vores medlemmer i den brede offentlighed, i pressen, overfor politikere, ministerier, myndigheder og andre interesseorganisationer.
 
Som kommunikationskonsulent hos os bliver du en central del af udformningen af De Danske Bilimportørers ansigt udadtil, og skal være med til at sikre, at vi er en foretrukken samarbejdspartner, uanset om der er tale om presse, myndigheder, medlemmer, organisationer eller politikere. Det er vigtigt, at du kan sætte dig ind i substansen af større sager, fange essensen, og omsætte det til de rette budskaber. Det kan både være til analyser, notater eller citater til journalister. Ligeledes er det vigtig, at du føler dig hjemme i Excel, og kan lave lettere databehandling og se de gode historier og budskaber i tal. Samtidig skal du være klar på, at udføre proaktive PR-opgaver samt udvikle og få bragt budskaber i pressen.
 
Du vil arbejde tæt sammen med vores direktør, og din opgave vil i høj grad være at sikre, at han altid er fagligt klædt på, og er opdateret på alle de forskellige emner og dagsordener, der vedrører organisationen.
Dine arbejdsopgaver vil være alsidige, og vil bl.a. bestå af:
  • Research og analyse af forskellige områder, fx udviklingen af dieselbiler i storbyer og kunne omsætte det til let forståelige budskaber
  • Bearbejde forskellige tal og data og skabe en god historie
  • Udarbejde og sælge pressehistorier til et bredt udsnit af de danske medier
  • Besvare pressehenvendelser og udarbejde pressemeddelelser/debatindlæg
  • Vedligeholde vores hjemmeside og sikre optimal kommunikation med vores medlemmer
  • Generel medlemsservice og besvarelse af henvendelser – som spænder bredt
 
Vi forestiller os, at du har en kommunikationsfaglig baggrund, eksempelvis cand.comm., cand. public. eller journalist, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os. Det vigtigste er, at du har analytiske og kommunikative evner i særklasse, og har mod på at arbejde i en lille organisation, hvor samarbejde og vidensdeling er i højsædet. Om du er nyuddannet, eller har mange års erfaring, er heller ikke en afgørende faktor. Det vigtigste er, at du passer ind i teamet, og har mod på de opgaver, der findes.
 
Vi tilbyder et meget uformelt arbejdsmiljø, hvor du vil blive en del af vores faste team på tre personer. Da vi er små, benytter vi os ofte af eksterne samarbejdspartnere, som du naturligvis også vil få en relation til. Der er højt til loftet og mulighederne er mange, da du i høj grad selv vil være med til at præge dine arbejdsopgaver og sætte dit aftryk på organisationen.
 
Du bedes sende din ansøgning samt CV til direktør Gunni Mikkelsen på gmi@bilimp.dk senest den 27. november. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til Gunni på 31 36 10 41.
 
Dit arbejdssted vil være på Rådhuspladsen 16, 1550 København V. 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 27. november

Frist: 27. november

Info

Virksomhed
De Danske Bilimportører
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Gunni Mikkelsen
Telefon: 31361041
Website
Indrykningsdato
08-11-2017
Ansøgningsfrist
27. november
Adresse
De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
1550 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.