Social Media Manager

DBU
DBU
Social Media Manager og Content-producent til DBU
Dansk Boldspil-Union søger en social media manager med ansvar for DBU’s sociale medieplatforme til at udvikle og koordinere strategi og producere video, artikler og kampagner primært i relation til DBU’s landsholdsaktiviteter.
Stillingen
DBU har mere end 20 åbne sociale medieplatforme (primært på Facebook, Instagram og Twitter). De udspringer fra et ønske om at være relevant på de medieplatforme, der skaber fortællingerne om DBU’s mange aktiviteter – fra FodboldFitness og VM i straffe over pokalfodbold og til DBU’s mange landshold. Formålet er at skabe åbenhed, relationer, involvering og loyalitet. Indholdsproduktion og opdatering sker både centralt i kommunikationsafdelingen og decentralt på de forskellige aktivitetsområder og dermed i de forskellige afdelinger i Fodboldens Hus.
 
I den forbindelse har vi brug for en social media manager, som kan være journalist- eller kommunikationsuddannet.
 
Dine opgaver bliver at
  • Etablere en fælles strategi på tværs af de sociale medieplatforme  
  • Opdatere og udvikle medieplatformene og sikre løbende uddannelse af indholdsleverandørerne i sociale medier.  
  • Idégenerere, planlægge og producere skarpt videocontent primært omkring Herre A-landsholdet.
  • Etablere et samspil med DBU’s kommercielle afdeling om effektiv formidling af kommercielle budskaber på tværs af DBU’s platforme.
  • Rejse primært med Herre A-landsholdet og sikre indholdsproduktion under samlingerne.
  • Bidrage til udarbejdelse af kampagner for samfundsemner som sundhed, integration og skole – og efterfølgende sikre synliggørelse af dem på sociale medier.
 
Stillingen placeres fysisk i DBU Kommunikation og indgår i afdelingen, der er ansvarlig for al DBU’s kommunikation, intern såvel som ekstern. Du vil referere til pressechefen men også samarbejde tæt med kolleger fra resten af organisationen.
 
Kandidaten
Vi søger en person med omfattende praktisk og gerne teoretisk erfaring med sociale medier og journalistisk videoproduktion.
 
  • Du har arbejdet strategisk med sociale medier i en større organisation, bureau eller virksomhed og er first mover på området hvor du altid følger den nyeste udvikling og de seneste trends.
  • Du har erfaring i at arbejde med at producere video og artikler.
  • Du er god til at udtænke selvstændige vinkler og historier fra kompliceret materiale – og evner at identificere indhold med viralt potentiale.
  • Du har erfaring med redigering i Premiere Pro eller lignende, og er tryg med et kamera i hånden. Du har erfaring med videojournalistik og næse for ”det gode billede” og den gode historie, og dermed stærk i din vinkling.
  • Du forstår at arbejde med SoMe og indhold i en kommerciel kontekst. Du kan tænke forretningsorienteret og har hele tiden for øje, hvor og hvordan dit arbejde skaber værdi for modtageren
  • Du har forståelse for at indgå som en del af et hold, og er god til at samarbejde med alle typer kolleger og sikre god forventningsafstemning.
  • Du er kreativ og kan tænke engagerende, sjovt og spændende content med fokus på budskab.
 
Vi forestiller os, at du har minimum tre års erfaring med denne type opgaver.
 
Det er desuden en fordel, hvis du:
  • Evner og ønsker at være foran et kamera i videocontentarbejdet
  • Kan arbejde i Photoshop
 
Du trives i et positivt og levende miljø, hvor humor og faglig ansvarlighed trives godt sammen.
 
Vi kan tilbyde dig
En levende og spændende arbejdsplads med stor dynamik og mange alsidige og afvekslende arbejdsopgaver. Du vil få mulighed for at være med til at sætte retningen for arbejdet med sociale medier og etablere en strategi, der gør DBU mere vedkommende og relevant.
 
Yderligere oplysninger
Hvis du i øvrigt har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte pressechef Jacob Wadland på jwad@dbu.dk eller på telefon 43 26 22 47.
 
Ansøgninger
Ansøgning med CV skal sendes pr. mail til adressen job@dbu.dk.
 
I emnefeltet bedes du skrive: Social Media Manager
 
Sidste frist for ansøgning er den 24. november 2017.
 
DBU
DBU er fysisk placeret i Fodboldens Hus med adresse på DBU Allé 1, 2605 Brøndby. DBU er fodboldens forbund med 330.000 aktive spillere og mere end 50.000 frivillige trænere, holdledere, dommere mm fordelt på godt 1650 klubber over hele landet. DBU er landets største idrætsforbund og beskæftiger sig med udvikling og uddannelse af spillere, trænere, ledere, dommere og andre funktioner i fodboldens verden.
 
DBU ønsker at gøre en markant forskel i det danske samfund ved aktivt at tage ansvar – og være en del af noget større. Vi ønsker at skabe bedre resultater i samspil med klubber, medlemmer og frivillige – både på fodboldbanen med børn, unge og ældre og inden for sundhed og motion, sammenhold og fællesskab, integration og inklusion.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 24. november

Frist: 24. november

Info

Virksomhed
DBU
Stillingsbetegnelse
Social Media Manager
Kontakt
Jacob Wadland
jwad@dbu.dk
Telefon: 43262247
Website
Indrykningsdato
06-11-2017
Ansøgningsfrist
24. november
Adresse
DBU
DBU Allé 1
2605 Brøndby

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.