Offensiv presserådgiver

Danske Regioner
Danske Regioner
Offensiv presserådgiver
Kan du sætte en dagsorden i de nationale medier? Følger du nyhedsstrømmen tæt? Kan du omsætte et fagligt notat til en skarp nyhed?
Danske Regioner søger en presserådgiver, der offensivt og vedholdende arbejder på at sætte vores dagsorden i de landsdækkende medier på sundhedsområdet og regional udvikling.

Vi er dagligt involveret i mange pressehistorier og har samtidig dagsordener, vi selv ønsker at sætte. Det kan være konkrete udspil i psykiatrien, fremskridt i kræftbehandlingen og en status på jordforureningen. Vi har for det meste travlt og veksler mellem mange sager. Der er god mulighed for at drive dagsordener frem og teste det proaktive beredskab i kritiske situationer.
 
Du bliver en del af kommunikationsafdelingen, hvor vi er 10 medarbejdere, to studenter og en kommunikationschef. Vi arbejder med stort set alle kommunikationsopgaver, der formidler Danske Regioners politiske visioner, positioner og forslag, og vi har det gerne sjovt imens.
 
Dine opgaver bliver at håndtere vores mange pressehenvendelser, guide huset i at komme ud med aktuelle indlæg, udspil og analyser samt at rådgive politikere og ledelse i pressesager. Du er gerne fortrolig med at tænke i brugen af sociale medier, og du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer og løbende koordinere med husets fagfolk og pressemedarbejderne i regionerne. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de to andre presserådgivere, og I står på skift for at tage pressevagten. 
 
Vi lægger vægt på: 
  • At du er journalist- eller kommunikationsuddannet
  • At du har arbejdet på et nyhedsmedie eller som rådgiver/kommunikationsmedarbejder i en større – gerne politisk - organisation
  • At du har erfaring med eller interesse for vores kerneområder: Sundhed og regional udvikling.
  • At du kan skære en nyhed skarpt, skrive debatindlæg og kronikker og bruge sociale medier offensivt
  • At du er fleksibel og ser muligheder frem for begrænsninger
  • At du har en god portion situationsfornemmelse og motiveres af at arbejde i en politisk organisation, hvor der skal tages hensyn til forskellige interesser
  • At du kan skrive fængende og i et sprog, alle forstår
  • At du opfatter det som naturligt at følge nyhedsstrømmen tæt. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos presserådgiver Marie Tromborg Petterson på 22 92 38 59 eller hos kommunikationschef Niels Ditlev på 30 34 46 52 eller ndp@regioner.dk.
 
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 8. august. Tiltrædelse hurtigst muligt.
 
Løn- og ansættelsesvilkår svarende til vilkår i den relevante regionale overenskomst.
 
Danske Regioner opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.
 
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de 5 regioner. Danske Regioner arbejder blandt andet for at skabe et stadig bedre sundhedsvæsen og for at sikre vækst i hele landet. Du bliver del af et stærkt og kompetent fagligt miljø, hvor der er høj trivsel og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 8. august

Info

Virksomhed
Danske Regioner
Stillingsbetegnelse
Offensiv presserådgiver
Kontakt
Marie Tromborg Petterson | Niels Ditlev
ndp@regioner.dk
Telefon: 22 92 38 59 | 30 34 46 52
Website
Indrykningsdato
29-06-2018
Ansøgningsfrist
8. august
Adresse
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tag med til K-dag

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.