Kommunikationschef/Ansvarshavende Chefredaktør

Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd
Kommunikationschef/Ansvarshavende Chefredaktør
Dansk Sygeplejeråd er en toneangivende faglig organisation, hvor vi hver eneste dag arbejder for at styrke vilkårene for sygeplejersker og påvirke rammerne i sundhedsvæsenet. Vi søger en Kommunikationschef med stærk kommunikativ faglighed, politisk tæft og gode lederevner, der brænder for at bidrage til den fortsatte udvikling af DSR og som kan bringe inspiration og nytænkning i forhold til, hvordan vi kan komme endnu tættere på vores medlemmer samt påvirke det samfund og sundhedsvæsen, som vi er en vigtig del af.
Du vil stå i spidsen for Dansk Sygeplejeråds samlede kommunikationsindsats og være en del af en ambitiøs medlemsinvolverende organisation, der gennem udvikling af de samlede ressourcer og potentialer i fællesskab varetager medlemmernes faglige, løn- og ansættelsesmæssige, organisatoriske og sundhedspolitiske interesser.

Du har reference til Dansk Sygeplejeråds Hovedbestyrelse og udover at være ansvarshavende chefredaktør, bliver du ansvarlig for kommunikationsområdet og alle vores kanaler, der spænder bredt fra presse til det fagligt redaktionelle og herunder sygepleje og sygeplejerskernes hverdagsliv til sociale medier, medlemskommunikation og kampagner. 

Du vil i de daglige ledelsesopgaver referere til den administrerende direktør og indgå i chefgruppen i Kvæsthuset, ligesom du også vil indgå i et tæt samarbejde med politiske valgte og chefer i kredse, Lederforeningen og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning samt i vores tværgående kommunikationsnetværk for at styrke samarbejde, koordination og videndeling på kommunikationsområdet i hele organisationen. 

Dansk Sygeplejeråds medier tæller tidsskriftet Sygeplejersken, Fag og Forskning og Forkant - ledelse i sundhedsvæsenet. Sygeplejersken udkommer i et oplag på 76.716 og udkommer 14 gange om året. Fag og Forskning udkommer i et oplag på 76.716 og udkommer 4 gange om året. Forkant - ledelse i sundhedsvæsenet udkommer i et oplag på 4.642 og udkommer 4 gange om året.
 
Hjemmesiden dsr.dk har 115.000 brugere pr. måned. Nyhedsbrevet Synergi, der udkommer 18 gange om året, har 11.500 abonnenter. På Facebook følges Dansk Sygeplejeråd af 24.432 og Fagbladet Sygeplejersken følges af 5.923.

Stillingen indebærer:
  • Ansvar for udbredelse af Dansk Sygeplejeråds politiske, organisatoriske, faglige og medlemsrettede budskaber på vores platforme, der tæller tidsskriftet Sygeplejersken, hjemmesiden dsr.dk, Nyhedsbrevet Synergi, Forkant, sociale medier mm.
  • Opgaveløsning i samspil med og på tværs af den samlede organisation, herunder Hovedbestyrelsen, formandskabet, Kredschefer, afdelingschefer og medarbejdere.
  • Bidrag til Dansk Sygeplejeråd Public Affairs-arbejde i tæt samarbejde med vores enhed for politik og analyse.
  • Samarbejde og sparring med chefer og medarbejdere i forhold til kommunikationsindsatser.
  • Budget- og personalemæssigt ansvar for kommunikationsområdet, der dækker alle kommunikationskanaler. 

Dine kompetencer:
  • Du er en stærk strategisk kommunikator og arbejder helhedsorienteret, bevarer overblikket og er struktureret og inddragende. 
  • Du er nytænkende og handlekraftig, og formår at skabe resultater i fællesskab både på afdelingsplan og på tværs i hele organisationen.
  • Du er en personaleleder med høj integritet, som udviser tillid og involverer medarbejderne i opgaveløsningen, og evner at give råderum, konstruktiv dialog og feedback samt motivere og skabe engagement.
  • Du har en bred faglighed og kan bidrage til at formidle og profilere organisationens budskaber i de rette medier i et klart sprog og gerne med kant.
  • Du har erfaring med ledelse fra en politisk styret organisation eller virksomhed.
  • Du forstår at navigere i komplekse sammenhænge med mange forskellige relationer og interesser og kan skabe gode relationer – både internt og eksternt.
  • Du har en relevant videregående uddannelse suppleret med lederuddannelse.

Vi tilbyder et udfordrende job med en stor spændvidde af opgaver i et værdibaseret miljø, hvor der er stor mulighed for at gøre en forskel. Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning samt CV senest den 28. september 2017 kl. 12:00 via linket forneden. Der vil i forbindelse med rekrutteringen anvendes test, hvilket du skal være indstillet på. 

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formanden for DSR Grete Christensen, tlf. 46 95 40 09. 

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, etnisk baggrund og religiøst tilhørsforhold til at søge stillingen.

Dansk Sygeplejeråd flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager over 76.000 sygeplejerskers interesser. Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af fagligt høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 28. september

Frist: 28. september

Info

Virksomhed
Dansk Sygeplejeråd
Stillingsbetegnelse
Kommunikationschef/Ansvarshavende Chefredaktør
Kontakt
Grete Christensen
Telefon: 46954009
Website
Indrykningsdato
08-09-2017
Ansøgningsfrist
28. september
Adresse
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
1250 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kom til K-dag om Employee Advocacy

Få værktøjer og viden til at arbejde med medarbejder-ambassadører

8. november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.