Digital redaktør

Dansk Psykologi Forening
Dansk Psykologi Forening
Digital redaktør til altompsykologi.dk – vikariat
Dansk Psykolog Forening søger en vikar for vores digitale redaktør til vores borgerrettede hjemmeside om psykologi og mental sundhed. Vikariatet er 25 - 30 timer om ugen i perioden 1. november 2018 – 1. september 2019 (med evt. mulighed for forlængelse).

Vi søger en dygtig redaktør til vores borgerportal, www.altompsykologi.dk, som har til formål at være borgernes foretrukne digitale platform, når de søger viden om psykologiske problemstillinger. På altompsykologi.dk ønsker vi at formidle solid forskningsbaseret og fagligt funderet viden om psykologi og den menneskelige psyke til almindelige borgere. 

 

Du skal have solid journalistisk erfaring med at skrive og redigere faglige tekster, så de passer ind i et digitalt format, og du skal kunne styre en redaktionel proces, hvor skribenterne føler sig godt behandlet. Du skal også få sitet og dets indhold til at spille aktivt sammen med borgere og brugere på sociale medier. 

 

Det primære indhold på borgerportalen er artikler skrevet af psykologer og redigeret i samarbejde med redaktøren. Der skal sendes nyhedsbreve, og vi står over for at åbne en brevkasse. 

 

Du kommer til at arbejde med både den daglige drift og vedligeholdelse af altompsykologi.dk samt med udvikling af nye formater. Der vil blive tilknyttet psykologfaglig konsulentbistand til sitet, og den digitale redaktør indgår i samarbejdet med øvrige kolleger i Politisk afdeling. 

 

Arbejdsopgaver: 

Redaktion: 

  • Planlægge og kuratere indhold til portalen altompsykologi.dk 
  • Rekruttere psykologer til at bidrage med indhold 
  • Indsamle, redigere og bearbejde forskningsstof 
  • Give skribenter journalistisk sparring og feedback 
  • Producere og udgive et nyhedsbrev 
  • Markedsføring af sitet og indhold på sociale medier 
  • Samarbejde med den øvrige redaktion af vores digitale platforme og af fagmagasinet P 
  • Samarbejde med eksterne leverandører 

 

Vores krav til dig: 

Vi forestiller os, at du har erfaring med redaktørrollen og digital kommunikation. Og at du: 

  • Har erfaring med faglig formidling 
  • Er en erfaren bruger af sociale medier 
  • Skriver godt, har styr på grammatikken og redigerer fagstof kompetent 
  • Er strategisk tænkende og god til at sikre fremdrift og resultater 
  • Kan bearbejde statistik fra Google Analytics og bruge denne viden til at styrke den digitale kommunikation 
  • Kan arbejde med SEO, så vores indhold bruges og læses af mange 
  • Har erfaring med og kan lide at indgå i en redaktionel proces, hvor skribenterne har høj faglighed på stofområdet 
  • Har politisk tæft og forståelse for en faglig organisations rolle og opgave 
  • Er kreativ og en god kollega fuld af dynamik og drive 

 

Vi tilbyder: 

  • Muligheder for at være med til at udvikle et forholdsvist nyt medieprodukt 
  • Et varieret og spændende arbejde med mange kontaktflader i en politisk ledet organisation med medlemmer, der er dygtige og veluddannede 
  • Gode, søde og dygtige kolleger. 

 

Vi bruger Wordpress, Mailchimp, Facebook og LinkedIn. 

 

Om stillingen Stillingen er placeret i Politisk afdeling, der består af 9 medarbejdere, der arbejder med Dansk Psykolog Forenings eksterne politiske og kommunikative arbejde. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og AC-klubben i sekretariatet. Lønnen fastsættes efter individuel forhandling i forhold til dine kvalifikationer og erfaring. 

 

Stillingen er på 25 - 30 timer per uge efter nærmere aftale. 

 

Tiltrædelse den 1. november 2018. 

 

Ansøgning Send din ansøgning mærket "Digital redaktør - vikar" til job@dp.dk senest den 24. september 2018. 

 

Vi afholder samtaler den 26. september om eftermiddagen. 

 

Yderligere oplysninger Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte digital redaktør, Sofie Stokholm Jacobsen på 81 40 56 86 alt. ssj@dp.dk eller chef for politisk afdeling, Martin Kaag på 61 44 00 67 alt. mka@dp.dk

Dansk Psykolog Forening er fagforening og faglig forening for psykologer. Vi har 11.000 medlemmer. I sekretariatet er ansat ca. 50 medarbejdere. Læs mere på www.dp.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 24. september

Frist: 24. september

Info

Virksomhed
Dansk Psykologi Forening
Stillingsbetegnelse
Digital redaktør
Kontakt
Sofie Stokholm Jacobsen
ssj@dp.dk
Telefon: 81 40 56 86
Website
Indrykningsdato
14-09-2018
Ansøgningsfrist
24. september
Adresse
Dansk Psykologi Forening
Stockholmsgade 27
2100 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.