Kommunikationsmedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp
Intern kommunikationsmedarbejder til Dansk Flygtningehjælp (Projektansættelse)
Har du solid praktisk erfaring med at kommunikere komplicerede problemstillinger til ledere og medarbejdere? Behersker du såvel skriftlig kommunikation som levende billeder og mundtlige præsentationer? Og brænder du efter en projektansættelse hos Dansk Flygtningehjælp? Så er det måske dig vi søger.
Gennem de seneste år har Dansk Flygtningehjælp gennemgået en markant vækst. Vi er i dag Danmarks største internationale humanitære organisation. Med over 7000 ansatte i 40 lande gør vi hver dag en markant indsats for at hjælpe flygtninge og fordrevne verden, beskytte deres rettigheder og styrke deres fremtidsmuligheder.
 
Om Jobbet:
Dansk Flygtningehjælp vil i de kommende år gennemføre store ændringer i vores IT-systemer. Vores nuværende indkøbs-, økonomi- og HR-systemer skal forenes i et Enterprise Ressource Planning-system (ERP). Det vil betyde store forandringer i organisationen, både i Danmark og i de 40 lande, hvor vi arbejder.
 
Som intern kommunikationsmedarbejder får du en vigtig rolle: Du skal være med til at sikre, at Dansk Flygtningehjælps medarbejdere og ledere har det fornødne kendskab til de nye systemer og de arbejdsgange, der følger med. Det forudsætter en målrettet, engagerende og inspirerende kommunikationsindsats – til rette tid, ad de rigtige kanaler og med de bedst egnede virkemidler.
 
Dine arbejdsopgaver bliver i den forbindelse:
  • At skrive artikler til intranettet
  • At udarbejde nyhedsbreve
  • At producere videoer
  • At forberede præsentationer
  • samt i det hele taget, at klæde organisationen på til de nye forandringer.
 
Alt dette vil ske i samarbejde med ERP-projektteamet, change management-teamet og med kolleger i Dansk Flygtningehjælps kommunikations- og indsamlingsafdeling, hvor stillingen er placeret.
Vi regner med, at ERP-kommunikationen vil fylde ca. halvdelen af din arbejdstid. Resten af tiden bidrager du til vores øvrige interne kommunikationsarbejde, herunder vores intranet. Det vil ske i tæt samarbejde med vores interne kommunikationsrådgiver og det øvrige kommunikationsteam.
 
Dine kvalifikationer:
  • Du har mindst 3 års erfaring med intern kommunikation fra en større, international virksomhed eller organisation
  • Du arbejder på både engelsk og dansk, og du kan både skrive tekster, udarbejde præsentationer og optage og klippe video
  • Du har forståelse for IT-systemer og er i stand til at oversætte fagtermer til hverdagssprog
  • Du har gode samarbejdsevner og god interkulturel forståelse
  • Du brænder for at arbejde i Dansk Flygtningehjælp i en tidsbegrænset stilling med mulighed for forlængelse.
Alle medarbejdere hos Dansk Flygtningehjælp skal desuden besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.
 
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver aflønnet efter gældende aftale mellem Dansk Flygtningehjælp og den gældende relevante organisation.
 
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er fredag den 10. juni 2017. Stillingen skal søges via linket www.flygtning.dk under Ledige Stillinger. Vi forventer at afholde samtaler fra midten af juni.
 
Tiltrædelse: 1. august 2017 eller snarest muligt.
 
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at ringe til Intern Kommunikationsrådgiver Marianne Smedegaard på tlf. 2211 2197, eller afdelingschef Claes Amundsen på tlf. 4089 2525.
 
Hvis du oplever problemer med vores online-system, er du velkommen til at kontakte os via e-mail på job@drc.dk
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 10. juni

Info

Virksomhed
Dansk Flygtningehjælp
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsmedarbejder
Kontakt
Marianne Smedegaard

Telefon: 2211 2197
Website
Indrykningsdato
10-05-2017
Ansøgningsfrist
10-06-2017
Adresse
Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3.sal
1300 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner

29. august

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.