Pressechef

Dansk Energi
Dansk Energi
Dansk Energi søger ambitiøs pressechef
Vil du rykke en af Danmarks styrkepositioner, energibranchen, endnu højere op på pressedagsordenen? Så kan det være dig, vi søger som ny kollega i en af Danmarks stærkeste erhvervsorganisationer.

Dansk Energi har brug for en ambitiøs pressechef, der brænder for at sikre endnu større gennemslagskraft til en energibranche, som skaber udvikling, vækst og velstand i Danmark.

Vi lægger vægt på, at vi er krumtappen i den grønne omstilling og er en af samfundets tunge erhvervsstyrker - og det skal vores tilstedeværelse i den offentlige debat afspejle. Vi har på få år med succes formået at styrke vores synlighed i medierne markant. I dag er vi en stærk dagsordensættende erhvervsorganisation på energiområdet, og pressesynlighed er en hjørnesten i vores politiske interessevaretagelse. Dit job bliver at fastlægge strategien for, hvordan vi tager vores position til det næste niveau. Og på daglig basis skal du løbende opdyrke historier og vinkler til presse, der giver energiområdet et endnu større strategisk løft på dagsordenen i den offentlige og politiske debat.

 

Vi efterspørger en person, der:

  • Har et stort og solidt pressenetværk på de landsdækkende medier – og kan bruge det effektivt
  • Kan balancere mellem at gribe dag-til-dag-mulighederne uden at miste den langsigtede strategiske​ indsats af syne
  • Har en solid presseværktøjskasse – og kan også håndtere analyseværktøjer
  • Forstår sig på politik og ved, hvordan en presse- og politisk indsats går hånd i hånd.
  • Kan presserådgive direktion, lederteam og fagpersoner - og medietræne og klæde talspersoner grundigt på, så får de optimal gennemslagskraft i medierne på vegne af branchen
  • Har pulsen på medieudviklingen og ved, hvordan klassisk pressearbejde spiller sammen med nye medier
  • Nemt får øje på de gode historier i både snørklede rapporter eller ude hos vores medlemmer
  • Sidst, men ikke mindst, at du har et stort drive og vil indgå i et team, der samarbejder om at skabe solide resultater for Dansk Energi


Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring med strategisk presserådgivning - og gerne i en politisk styret organisation og/eller politisk kommunikation og kan dokumentere dine resultater.
  • Tidligere erfaring med energi er ikke et must, men du skal have erfaring med og evne til at sætte dig ind i nyt, komplekst stof - og ikke mindst evnen til at omsætte det til en klar presseprofil.


Om afdelingen
Stillingen er uden personaleansvar – og du vil indgå i afdelingen Kommunikation, Strategi og Public Affairs, som består af 10 engagerede kollegaer, der arbejder med Dansk Energis politiske interessevaretagelse og medlemskommunikation via presserådgivning, nyhedsbreve, webmedier, kampagner, publikationer, strategiudvikling, bestyrelsesbetjening og events.

Vi har et godt og uformelt samarbejdsklima, hvor der ofte er travlt, og hvor vi hjælper hinanden - ikke mindst på tværs af huset. Du skal derfor være en udpræget holdspiller og holde humøret højt, når der er mange bolde i spil.

Vores mål er at være efterspurgte og proaktive rådgivere i den omstilling, som energibranchen - og dermed Dansk Energi - er i gang med.

Løn og ansættelsesforhold vil følge dine kvalifikationer koblet med Dansk Energis almindelige vilkår.

Tiltrædelse den 1. august 2018 eller snarest.

 

ANSØGNINGSFRIST 
Der holdes løbende ansættelsessamtaler – seneste frist for ansøgning er 1. maj 2018.

 

HVIS DU VIL VIDE MERE 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eva Tingkær, kommunikations- og public affairsdirektør 22 750 473.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. maj

Info

Virksomhed
Dansk Energi
Stillingsbetegnelse
Pressechef
Kontakt
Eva Tingkær
Telefon: 22750473
Website
Indrykningsdato
04-04-2018
Ansøgningsfrist
1. maj
Adresse
Dansk Energi
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.