Praktikant

Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Kommunikationspraktikant til ny skole-virksomheds-indsats
DA søger en dygtig studerende til lancering af Projekt Åben Virksomhed. Projekt Åben Virksomhed er en ny enhed i DA, der skal udvikle forløb for elever i folkeskolen og gymnasiet, hvor virksomhedsbesøg indgår i at øge unges interesse for STEM (Science, Technology, Engineering, Math) og dermed bidrage til, at flere tager en uddannelse inden for STEM, herunder særligt at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
I Åben Virksomhed får du stort ansvar og frihed. Du vil indgå i sekretariatet som en medarbejder med eget område. Du vil sammen med projektchefen skulle udarbejde en stakeholderanalyse, lægge strategi for lancering af vores indsats og vores konkrete tilbud, og derefter føre det ud i livet.  
 
Derfor skal du også ville lægge strategi og planer til side og kunne tage fat, så strategien kommer til live, og bl.a. lægge tilbud på vores nye hjemmeside, skrive tekst, forfatte kronikker og pressemeddelelser på vegne af DA’s talspersoner i Åben Virksomhed og bidrage til at designe annoncer, SoMe-initiativer, film eller podcasts eller noget helt femte.  
 
Arbejdsområder 
Som praktikant i Åben Virksomhed kommer du blandt andet til at: 
  • udarbejde forslag til stakeholderanalyse samt lancerings- og kommunikationsstrategi 
  • skrive pressemeddelelser, kronikker m.v.  
  • skrive tekst til kampagner, website, annoncer mv. 
  • bidrage til arrangementer  
  • lave baggrundsresearch og analyser
 
Din profil 
  • Du er i gang med en journalistisk, samfundsvidenskabelig, humanistisk eller kommunikations/mediefaglig uddannelse 
  • Du har erfaring fra relevant studiejob 
  • Du tænker strategisk 
  • Du er dygtig til og kan lide at arbejde hands-on med kommunikation; skrive tekster, lave annoncer, redigere website etc.  
  • Du er interesseret i undervisning, folkeskolen, danske virksomheder, naturvidenskab og teknologi og at være en del af at skabe sammenhæng mellem det  
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, men er en holdspiller, der har lyst til samarbejde 

 

 Din praktikperiode hos os 
Der er tale om uddannelsespraktik. Derfor er det en forudsætning for praktikopholdet, at du får opholdet meritoverført på din uddannelse.  
 
Praktikperioden har en varighed på fem-seks måneder, da dit læringsforløb ellers vil blive afbrudt inden lancering frem mod planlægning af skoleåret 2019/2020 (maj/juni 2019). 
 
Opstart aftales individuelt, og vi ser gerne, at du kan starte i januar eller senest den 1. februar 2019. Som udgangspunkt er der tale om en praktikuge på 37 timer, dog planlægges praktikforløbet efter gældende studieordning. Skiftende arbejdstider kan forekomme, hovedsageligt i forbindelse med større arrangementer. Da praktikken er en del af dine studier, betaler DA ikke løn, men giver et månedligt vederlag. 
 
Du kommer til at gennemgå et læringsforløb med en stejl læringskurve. Du kommer til at dele hverdag med et hold dedikerede kolleger, der med hver deres udgangspunkt vil bidrage til sparring. Du vil have reference til og fast løbende sparring med projektchefen. Det er muligt, at praktikopholdet kan videreføres som et egentligt studenterjob.  

 

Er du interesseret?  
Send en motiveret ansøgning, CV og karakterudskrift via ansøgningsformularen 'Søg jobbet her'. Ansøgningsfrist er den 23. oktober 2018.  
 
Dansk Arbejdsgiverforening er de danske private arbejdsgiverorganisationers hovedorganisation for arbejdsmarkedsforhold. Som interesseorganisation er det DA's formål at koordinere overenskomstforhandlingerne og påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft er størst mulig.
 
Mere end 24.000 virksomheder er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. Vi lægger vægt på samarbejde, et stærkt fagligt og socialt fællesskab samt løbende udvikling af den enkeltes kompetencer. Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone i organisationen. 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 23. oktober

Frist: 23. oktober

Info

Virksomhed
Dansk Arbejdsgiverforening
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Hanne Møllegaard Sundin
hms@da.dk
Telefon: 33 38 94 12 / 29 20 04 12
Website
Indrykningsdato
01-10-2018
Ansøgningsfrist
23. oktober
Adresse
Dansk Arbejdsgiverforening
Vester Voldgade 113
1552 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.