Intern kommunikationskonsulent

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Intern kommunikationskonsulent, der kan bevæge os
I Danmarks Idrætsforbund arbejder vi for at bevæge Danmark – gennem mindeværdige idrætsøjeblikke, gode idrætstilbud og motiverende foreningsfællesskaber. Vi har store ambitioner, og det kræver, at vi bliver verdensmestre i at få alle med på bevægelsen og sikre sammenhængskraft og videndeling på tværs af DIF, politikere og ansatte i vores 62 forbund. Derfor har vi brug for en specialist i intern kommunikation, der tør stille sig på midtbanen og sikre en sublim spilfordeling.
Du vil naturligvis få til opgave at sikre, at nyheder, budskaber og andre relevante informationer når ud til vores medarbejdere og forbund. Men som intern kommunikationskonsulent vil du garanteret også lægge vægt på at styrke dialogen, og vi forventer derfor, at du har erfaring med brugerinvolvering og internt politisk stakeholderarbejde. Det vil være erfaringer, du bl.a. får brug for, når du skal bidrage som kommunikationsressource i forbindelse med interne arbejdsgrupper, kommissioner og ekspertudvalg.
 
Du får en særlig opgave i at sikre, at vores visionssamarbejde med DGI får en tydeligere og mere markant stemme både i DIF’s administration og i forhold til vores specialforbund.
 
Du får det fremtidige ansvar for at udvikle og drive vores Ekstranet, der er platform for vores kommunikation til forbundene. Vi forventer, at du kan løfte vores interne kommunikation til et strategisk og politisk niveau og indgå i sparring med ledelsen om at bidrage til større åbenhed om bestyrelsens og ledelsens arbejde.
 
Ud over vores interne kommunikation bliver du også tilknyttet som administrativ ressource til Idrættens Medieudvalg, der yder støtte til specialforbundene og finansierer vores interne PR-bureau, ForbundsPR.
 
Du bliver en del af DIF Kommunikation og Analyse, hvor du får fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du skal lykkes sammen med. Vi forventer også, at du vil have en tæt dialog med vores ledelsessekretariat og HR-afdeling, så vi sammen sikrer, at de relevante informationer og budskaber får gennemslagskraft i organisationen.
 
Hvem er du?  
Du har en akademisk uddannelse – formentlig inden for kommunikation – og har brugt en stor del af din karriere på at specialisere dig inden for intern kommunikation og intern interessentpleje. Derfor ved du også, hvordan vi bedst bringer vores ledere, medarbejdere og forskellige kommunikationsplatforme i spil, når vi skal sikre, at vi går i samme retning, og alle har det bedst mulige vidensgrundlag for at handle – og at relevante indspark formidles den anden vej i organisationen.
 
Du trives med både at lægge de strategiske linjer og selv sørge for, at de bliver virkeliggjort i dagligdagen. Du behøver ikke have særligt kendskab til idræt – det kan dine dygtige kolleger hjælpe dig med. Til gengæld forventer vi, at du har en skarp pen og er i stand til at skrive præcist og levende for modtagerne.
 
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en NGO eller en anden politisk ledet organisation, så du på forhånd forstår samspillet mellem politikere og administration. Du er naturligvis god til at samarbejde og har blik for, at den interne kommunikation både foregår digitalt, verbalt og ”i rummet”. Endelig er det en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i CMS – allerhelst med Sitecore.
 
Vi tilbyder  
Hvis du bliver en del af holdet, kan du glæde dig til følgende:
  • Gode muligheder for at præge dit eget job, da der er tale om en nyoprettet stilling.  
  • Engagerede kolleger, der glæder sig til at få dig med på holdet.  
  • Job i en organisation med en uformel omgangstone, en tydelig sag.  
  • Pension, frugtordning, massage og fri træning.

 

Arbejdsstedet er i Danmarks Idrætsforbund i Idrættens Hus i Brøndby. Forventet start 1. januar 2019.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Udviklingschef og konstitueret Kommunikations-og Analysechef Anne Pøhl Enevoldsen – ajp@dif.dk eller 20 85 50 00. Ansøgningsfrist 1. november 2018. Der vil være samtaler d. 22. november og 28. november. Du kan læse mere om DIF på www.dif.dk.  

 

Om os

DIF er Danmarks største idrætsorganisation, som arbejder for at fremme idræt og idrættens rammer og vilkår. Du kender os måske bedst for de fantastiske idrætstilbud, som vores 62 specialforbund, mere end 9.000 foreninger og 470.000 frivillige hver uge skaber for vores knap to millioner medlemmer. Vi er også initiativtager sammen med DGI på Bevæg dig for livet, der skal få 600.000 flere danskere til at bevæge sig inden 2025. Vi er Danmarks olympiske komité, der sender atleter til OL, og vi er organisationen, der går forrest i kampen mod matchfixing og doping. Måske kender du os for vores sociale indsatser som DIF Get2Sport og DIF Soldaterprojekt. Eller du har oplevet, hvordan vi formidler bevægelsesglæde for tusindvis af skolebørn til Skole OL.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. november

Frist: 1. november

Info

Virksomhed
Danmarks Idrætsforbund
Stillingsbetegnelse
Intern kommunikationskonsulent
Kontakt
Anne Pøhl Enevoldsen
ajp@dif.dk
Telefon: 20 85 50 00
Website
Indrykningsdato
05-10-2018
Ansøgningsfrist
1. november
Adresse
Danmarks Idrætsforbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndbyvester

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Skab værdifuldt indhold med podcast

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.