Praktikant

d'Angleterre
d'Angleterre
d'Angleterre søger praktikant til efteråret 17'
d’Angleterres historie går tilbage til 1755, hvor Frederik d. 5 (tipoldefar x 7 til Kronpris Frederik) var konge i Danmark, George Washington en usikker teenager og Marie Antonette et uskyldigt spædbarn. d’Angleterres første navn var ”Den Stærke Mands Have” – og mange stærke mænd og kvinder har i løbet af de seneste 262 år fejret særlige begivenheder eller boet på d’Angleterre, som i hele sin historie har lagt rammer til aristokratiets, magthavernes og elitens fester og konferencer.

d’Angleterres brand er tæt knyttet til sin historie, og vores fornemmeste opgave er at værne kærligt om det, men d’Angleterre er også en moderne virksomhed, der benytter de for tiden tilgængelige kommunikationsplatforme, og hvilket gør kommunikationsopgaverne i vores team til særledes alsidige og mangeartede. Hvis en bredspektret kommunikationsrolle på byens bedste adresse tiltaler dig, og du kan se dig selv i d’Angleterres rammer, hører vi meget gerne fra dig.

Om jobbet
Som praktikant hos os får du mulighed for at arbejde bredt med de fleste kommunikationsdiscipliner, da teamet dækker over både PR, e-commerce, marketing og sociale medier. Du kommer blandt andet til at skrive eksterne tekster, nyhedsbreve, opdatere og udvikle vores hjemmesider, drive kreative processer omkring udvikling af grafisk materiale i samarbejde med vores designbureau, tage hånd om den internationale og nationale presse, samarbejde med vores amerikanske PR-bureau, Visit Denmark og Wonderful Copenhagen – og meget andet. 

Vi forventer
Du er kandidatstuderende og læser formentligt kommunikation eller medievidenskab. Du har et flydende og fejlfrit skriftsprog – både på dansk og engelsk. Du interesserer dig for branding og vedkender dig betydningen af selv de mindste detaljer.  Du er velbefærdet på de sociale medier og bruger dem aktivt i dit privatliv. Har du erfaring med CMS-systemer vil det være en fordel, ligesom et solidt kendskab til Photoshop også vil være det, men det er ikke et must. Du er positiv af sind og trives bedst med en masse jern i ilden. Du er grundig og gerne halvhysterisk, når det kommer det nærsproglige, men du ved også, hvornår momentum er vigtigere end kvalitet. Du er energisk og har en veludviklet sans for luksus.

Vi tilbyder
En hverdag fuld af udfordrende kommunikationsopgaver i et internationalt miljø, hvor du vil få et særdeles godt indblik i en dynamisk branche og alle dens aktører. Du vil i din praktikperiode være under vingerne på vores PR & Communication Manager, der sikrer, at du har den støtte, der skal til for, at du succesfuldt løfter de opgaver, der kommer til at ligge på dit bord, og vi garanterer dig et travlt og spændende efterår, hvor du får en masse i rygsækken udover usædvanligt gode manere og et solidt netværk inden for både kommunikations- og rejsebranchen.

Praktikperioden løber fra august til udgangen af 2017.  

Ansøgning, CV og foreløbige karakterblad sendes til hr@dangleterre.com senest d. 30. april 2017. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til PR-Manager, Signe Thorup, på tlf.: 7879 5157. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. april

Info

Virksomhed
d'Angleterre
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Signe Thorup

Telefon: 78795157
Website
Indrykningsdato
27-03-2017
Ansøgningsfrist
30-04-2017
Adresse
d'Angleterre
Kongens Nytorv 34
1050 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner

29. august

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.