Praktikant

Cyklistforbundet
Cyklistforbundet
Cyklistforbundet søger to praktikanter til foråret 2018
Du behøver ikke vide alt om cykler, du skal bare have interesse for kommunikation, politik og projektarbejde, så skal vi nok lære dig alt, hvad der er at vide, om cykler og cykelkultur.
Vil du gerne prøve kræfter med en interesseorganisation, der sætter cykling i fokus som led i løsning af samfundsmæssige udfordringer som klima, folkesundhed og trængsel?
 
Så er du måske en af Cyklistforbundets kommende praktikanter til forårssemesteret 2018.
 
Cyklistforbundet er en dynamisk organisation, der arbejder benhårdt på at skabe bedre forhold for cyklister igennem landsdækkende kampagner, projekter og internationalt samarbejde.
 
Du er:
Studerende på en videregående uddannelse. En dygtig formidler og skriver godt og flydende på dansk - og også gerne på engelsk. Struktureret, pligtopfyldende og har mod på at sætte dig ind i nye sagsområder og nye værktøjer. Derudover lægger vi vægt på, at du trives i et socialt arbejdsmiljø med skiftende opgaver.  
 
Her er et udpluk af de arbejdsopgaver, vi forestiller os, at du sammen med den anden praktikant skal arbejde med:
  • Varetagelse af en eller flere sociale medieplatforme
  • Webopdateringer
  • Udarbejdelse af politiske oplæg som f.eks. debatindlæg, høringssvar og forudgående research af baggrundsinformation og fakta
  • Hjælpe med det internationale arbejde via netværket Cycling Embassy of Denmark, som Cyklistforbundet er sekretariat for
  • Forberedelse af og deltagelse i møder, seminar mv., bl.a. den Nationale Cykelkonference, som Cyklistforbundet arrangerer sammen med Vejdirektoratet
  • Kommunikation og formidling via blandt andet magasin, nyhedsbreve og events
 
Vi vil i samarbejde med dig og den anden kommende praktikant skræddersy et praktikforløb, der passer til de kompetencer og interesser, I hver især bringer med jer.
 
Cyklistforbundet som arbejdsplads
Som praktikant i Cyklistforbundet skal du ikke forvente at bruge meget tid på kaffebrygning eller kopiering. I stedet kan du forvente at blive en vigtig del af vores team, hvor du vil bidrage aktivt til at løse en bred vifte af opgaver for organisationen. Vi garanterer, at det er udfordrende at være praktikant i Cyklistforbundet. Men vi garanterer også masser af læring i samarbejde med vores seje kollegaer, som er med til at sikre, at du får en god praktik med et godt fagligt udbytte. Som praktikant i Cyklistforbundet kommer du til at have din daglige gang på vores kontor i Rømersgade i København, hvor du kommer til at indgå i vores samlede stab på ca. 20 faste medarbejdere.
 
Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid (37 timer/uge) og løber fra ca. ultimo januar 2018 til udgangen af juni 2018, men timetal og den præcise praktikperiode kan aftales nærmere, så det passer med studieforløb og -krav. Praktikopholdet er ulønnet, da det forudsættes, at dit uddannelsessted anerkender opholdet som meritgivende.
 
Er du en af dem vi søger?
Så send en ansøgning inkl. relevante bilag til praktik@cyklistforbundet.dk hurtigst muligt og senest d. 15. december 2017. Vi afholder løbende samtaler, så skriv hellere til os i dag end i morgen.
 
For nærmere information kontakt vicedirektør Trine Stjernø på tbs@cyklistforbundet.dk eller 20 73 22 57 eller kommunikationschef Jane Kofod på jak@cyklistforbundet.dk eller på 22 17 55 88. Du er også meget velkommen til at kontakte vores nuværende praktikant Didde Jensen på dij@cyklistforbundet.dk eller på 40 70 83 70 for at høre mere om, hvordan det er at være i praktik i Cyklistforbundet.
 
Cyklistforbundet er en medlemsbaseret interesseorganisation, der arbejder for Danmarks 4,5 millioner cyklister. Via en bred vifte af aktiviteter og målrettet politisk interessevaretagelse skaber vi bedre forhold, større tryghed og oplevelser for cyklisterne. Årligt er op mod 300.000 børn og voksne med i Cyklistforbundets landsdækkende kampagner – Alle Børn Cykler, VI CYKLER TIL ARBEJDE, LYS PÅ - med Ludvig og Vi kan cykle!
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 15. december

Frist: 15. december

Info

Virksomhed
Cyklistforbundet
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Trine Stjernø
tbs@cyklistforbundet.dk
Telefon: 20732257
Website
Indrykningsdato
13-10-2017
Ansøgningsfrist
15. december
Adresse
Cyklistforbundet
Rømersgade 5
1362 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.