Kommunikationsmedarbejder

CBS Communications
CBS Communications
CBS Communications søger kommunikationsmedarbejder
På CBS har vi brug for en ny kommunikationsmedarbejder, der sammen med engagerede og dygtige kolleger kan styrke vores indsats på sociale medier, markedsføre vores uddannelser og arbejde med intern og ekstern kommunikation. Du bliver en del af Communications, som leverer en bred vifte af kommunikationsydelser, fx SoMe, corporate branding, web, journalistik og presse, grafik, markedsføring og oversættelse. Vi er både rådgivende, planlæggende og udførende.
Dine opgaver  
Du skal beskæftige dig med opgaver inden for intern og ekstern kommunikation, hovedsageligt overfor kommende og nuværende studerende. Du skal både være rådgiver og lede projekter - og levere indholdet.  
  • Du kan lægge en solid kommunikationsplan, der tager højde for både de aktuelle behov og de mere langsigtede og strategiske ønsker.   
  • Du skal drive og eksekvere kampagner til målgruppen - du ved, hvad der virker og hvordan.   
  • Du bliver sat i spidsen for arbejdet med CBS’ corporate sociale medier – både dag-til-dag opgaver og de mere langsigtede.  
  • Du er flydende på engelsk – både i skrift og tale.  
  • Du kan arbejde på baggrund af statistik og data, når opgaver tilrettelægges, gennemføres og evalueres og kan sætte mål for dine indsatser.   
 
Du kan være tovholder, indholdsleverandør og styrende kraft på et projekt, så det kommer helt i mål – og du kan også være sparringspartner og levere input og ydelser til andres projekter.   
 
Vi forventer, at du sætter din faglighed i spil, når du sammen med resten af afdelingen skal sikre, at vi udvikler vores kompetencer og ydelser, så de er i sync med morgendagens behov.  
 
Du indgår i en kommunikationsafdeling på 11 faste medarbejdere og en håndfuld studentermedhjælpere, der sammen tager sig af mange små og store kommunikationsopgaver, som vi løser på et højt fagligt niveau.  
 
Afdelingen er præget af en stærk holdånd, en uformel omgangstone og et stort fagligt engagement, hvor vi opsøger sparring med hinanden på kryds og tværs – og hvor chefens dør altid er åben.  
 
Din profil  
Vores nye kollega skal:  
  • kunne sætte barren højt og være superpragmatisk, når opgaverne skal i mål   
  • være terrængående og trives med at arbejde i en politisk og videntung organisation med mange forskellige mennesker, ønsker og behov  
  • have styr på målgrupper, segmentering, brugeradfærd og kommunikationsmål   
  • være selvstændig, initiativrig og have blik for de mange interessenter  
  • have erfaring med projektarbejde og gerne projektledelse    
  • have en relevant akademisk uddannelse fx cand.comm.  
 
Vi forventer, at du med stor naturlighed kan indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer på CBS, og at du er løsningsorienteret og fleksibel i forhold til nye opgaver og udfordringer, der viser sig undervejs.  
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.  
 
Tiltrædelse efter aftale og snarest muligt.  
 
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.  
 
Din ansøgning  
Du søger stillingen online ved at åbne linket "Søg jobbet her", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV. Ansøgningsfrist er mandag den 22. oktober 2018.  
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 43 og 44.  
 
Yderligere oplysninger  
Har du spørgsmål til stillingens indhold mv., er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henriette Jakobsen på tlf. 4185-2015  
 
CBS er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. CBS har ca. 630 undervisnings- og forskningsårsværk, 200 ph.d.-studerende og 680 administrative årsværk. Ca. 21.500 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer, kultur og sprog. 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 22. oktober

Frist: 22. oktober

Info

Virksomhed
CBS Communications
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsmedarbejder
Kontakt
Henriette Jakobsen
Telefon: 41 85 20 15
Website
Indrykningsdato
09-10-2018
Ansøgningsfrist
22. oktober
Adresse
CBS Communications
Solbjerg Pl. 3
2000 Frederiksberg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.