Kommunikationskonsulent

BUPL
BUPL
Kommunikationskonsulent
Er du en initiativrig og strategisk tænkende kommunikatør, som har lyst til at arbejde med både store og små, digitale og analoge indsatser?
Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent til en nyoprettet stilling, hvor stærke rådgivnings- og samarbejdsevner er i centrum, da du vil arbejde meget på tværs med fagpersoner på både centralt og lokalt niveau. Du vil blive tilknyttet både eksisterende og nye indsatser i BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund), så du vil få en meget varieret hverdag med et mix af både interne og eksterne kommunikationsopgaver.
 
Du vil blandt andet skulle stå for at udvikle og lancere kampagner, planlægge kommunikationen omkring større medlemsarrangementer, formidle pædagogiske forskningsprojekter til omverdenen og for at udvikle materialer til særlige målgrupper.
 
Om os
BUPL er en professionsfagforening i hastig udvikling, hvor medlemskommunikation og påvirkningsarbejde spiller en meget stor rolle, og hvor målet er at skabe værdi i pædagogers arbejdsliv og fremme pædagogernes interesser. Overenskomster, finanslov, kommunale budgetter og valg er omdrejningspunkter, og derfor er det vigtigt, at du interesserer dig for samfundsforhold og har lyst til at arbejde med kommunikation om børn, arbejdsmarked og socialpolitik.
 
I BUPL står vi midt i en rivende digital udviklingsproces, så det er afgørende, at du interesserer dig for, hvordan vi kan nå vores mål via nye digitale muligheder, sociale medier og multichannel kommunikation samtidig med, at du ser mulighederne i samspillet med offline redskaber og stærke netværk.
 
Om dig
Du er en naturlig projektleder, som er vant til at drive større indsatser og kampagner med tungen lige i munden – somme tider i samarbejde med eksterne leverandører eller samarbejdspartnere. Du tænker kreativt, er visuelt stærk og er ikke bange for at prøve nye kommunikationsmuligheder af og udfordre vanetænkningen. Du går op i at holde dig fagligt opdateret, og du trives godt i en hverdag med både driftsopgaver og udviklingsopgaver i varierende doser.
 
Du er en stærk holdspiller, og du kan få samarbejdet til at glide med både politikere, fagfolk, teknikere og mange andre faggrupper. Du har erfaring fra en lignende stilling, og det er en fordel, hvis du har erfaring med digital markedsføring og engagerende kommunikation.
 
Teamet
Du bliver en del af BUPL’s kommunikationsenhed, hvor du vil arbejde tæt sammen med ti kolleger, hvoraf flere er specialiseret inden for web, nyhedsbreve, presse, layout, video og sociale medier, mens din rolle bliver mere tværgående. Kommunikationsenheden arbejder tæt sammen med redaktionen på fagbladet Børn&Unge. Du vil også indgå i et tæt samarbejde med kommunikationskonsulenterne i BUPL’s 12 lokale fagforeninger, som har egne medier, der spiller sammen med forbundets.
 
Du:
  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation el.lign.
  • Har erfaring med indhold og udvikling til både web, video, SoMe, nyhedsbreve og kampagne.
  • Trives med både at arbejde med drift og større udviklingsprojekter
  • Er visuelt stærk, samarbejdsvant og har gennemslagskraft.
  • Tænker brugerorienteret, segmenteret og analytisk.
  • Er initiativrig og ambitiøs i både små og store opgaver
  • Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation med et højt tempo og mange kontaktflader.
 
Vi tilbyder:
  • En stilling med stort ansvar, spændende opgaver og mulighed for at påvirke udviklingen i BUPL’s kommunikation.
  • Et job i en samfundsrelevant organisation, der arbejder tæt sammen om at skabe resultater.
  • Et godt kollegialt samarbejde i en afvekslende hverdag med en uformel omgangstone.
  • Gode arbejdsbetingelser, kantine, personaleforening og et godt arbejdsmiljø.
 
Øvrige oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til den gældende overenskomst mellem BUPL og Dansk Journalistforbund. Yderligere oplysninger kan fås hos leder af kommunikation Maiken Riis Friberg på mob. 26 17 59 33 / mfb@bupl.dk eller kommunikationskonsulent Katrine Joen Jakobsen på mob. 51 19 58 79 / kjj@bupl.dk
 
Ansøgning
Send din ansøgning til BUPL, HR så vi har den senest den 21. september 2017 kl. 10.00 via e-mail bupl-job@bupl.dk.  Vi holder samtaler i uge 39 og sigter på ansættelse pr. 1. november.
 
BUPL er forhandlingsberettiget organisation for ca. 60.000 pædagoger og klubflok, der arbejder I daginstitutioner, klubber, skoler, biblioteker, dagcentre m.v., samt for de pædagogstuderende. På forbundskontoret er ansat 130 medarbejdere, som servicerer BUPL’s medlemmer samt valgte og ansatte i 12 fagforeninger.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 21. september

Frist: 21. september

Info

Virksomhed
BUPL
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Maiken Riis Friberg
mfb@bupl.dk
Telefon: 26175933
Website
Indrykningsdato
08-09-2017
Ansøgningsfrist
21. september
Adresse
BUPL
Blegdamsvej 124
2100 København Ø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kom til K-dag om Employee Advocacy

Få værktøjer og viden til at arbejde med medarbejder-ambassadører

8. november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.