Kommunikationskonsulent

Brøndby Kommune
Brøndby Kommune
Brøndby Kommune søger kommunikationskonsulent, som ikke er bange for teknik
Vi søger en stærk kommunikationskonsulent, der får ansvaret for den tekniske og indholdsmæssige del af vores intranet. Som kommunikationskonsulent i Brøndby Kommune bliver du en del af Kommunikationsteamet i afdelingen Kommunikation og Digitalisering i Centralforvaltningen.
Du får tre kolleger i Kommunikationsteamet, der i fællesskab løser en række opgaver inden for intern og ekstern kommunikation. Vi har ansvar for hjemmeside, intranet, sociale medier, personaleblad, stillingsopslag, annoncer og pressehåndtering. Vores målgruppe spænder bredt og kan være alt fra kommunens 3.000 medarbejdere til Brøndbys virksomheder og 35.000 borgere.
 
Dine opgaver:
Dine opgaver bliver først og fremmest at have fokus på den interne kommunikation. Vi ønsker at styrke og videreudvikle vores intranet, så det bliver vores bærende interne kommunikationskanal.
 
Vi søger derfor en kollega, der både trives med at lægge strategien, sikre at det tekniske omkring intranettet fungerer - også bagved CMS-systemet - og som ikke er bange for selv at opsøge den gode interne historie. Indholdsmæssigt kommer der også indhold og input fra resten af organisationen og dine nærmeste kolleger.
 
Du får også fingrene i mange andre opgaver, du kommer bl.a. til at hjælpe med kommunikationsplaner, personalebladet, små grafiske opgaver og stillingsopslag.
 
Vi forventer, at du:
  • har en relevant uddannelse indenfor kommunikation
  • har praktisk erfaring og interesse for cms-systemer (vi bruger pt. Sitecore)
  • kan hjælpe andre i organisation til at blive bedre kommunikatører
  • er serviceorienteret og kan tage imod input fra andre
  • er opsøgende og arbejder selvstændigt
  • har gode samarbejdsevner og projekterfaring
  • kan se værdi i alle typer opgaver
 
Vi tilbyder:
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et uhøjtideligt miljø med en arbejdsdag, du selv har stor indflydelse på. Du har også mulighed for at få nedsat tid.  
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kommunikations- og digitaliseringschef Lise Hedegaard Larsen på tlf.: 43 28 21 58.

Ansøgningsfrist søndag den 2. april 2017
Vi holder ansættelsessamtaler den 19. og 20. april 2017.

Sådan søger du stillingen:
Søg stillingen via Brøndby Kommunes hjemmeside her. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Om Brøndby:
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune, hvor det er godt at bo, leve og arbejde. Kommunen byder på et attraktivt og varieret boligudbud for såvel ejere som lejere. Med en beliggenhed tæt på skov og strand giver det et væld af udfoldelsesmuligheder for kommunens cirka 35.000 indbyggere.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 2. april

Info

Virksomhed
Brøndby Kommune
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Lise Hedegaard Larsen

Telefon: 43 28 21 58
Website
Indrykningsdato
17-03-2017
Ansøgningsfrist
02-04-2017
Adresse
Brøndby Kommune
Park Allé 160
2605 Brøndby

Yderligere info

Få nyhedsbrev

KOM17

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

4. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.