Journalist med videoerfaring

Bolius
Bolius
Journalist med videoerfaring til Bolius
Er du ekspert i research og en dygtig formidler på skrift såvel som video?
Så er det dig, vi leder efter. I Bolius – Boligejernes Videncenter har vi siden 2002 arbejdet ambitiøst med at øge livskvaliteten hos danske boligejere gennem uvildig formidling om alt fra vedligeholdelse og energirenovering til indretning, haveliv og boligøkonomi. I dag er vi nr. 16 på Dansk Online Index’ seneste topliste over de største internetmedier i Danmark.
 
Jobbet:
Vi formidler via vores magasin Bolius, artikler på bolius.dk, vores nyhedsbreve, gør-det-selv-videoer, sociale medier, projekter og meget andet. Vi formidler både til – men også med – vores mange tusinde brugere, så de kan hjælpe os med at blive endnu skarpere på, hvad der rører sig hos boligejerne. Derfor søger vi en journalist, der også brænder for at formidle boligrelaterede nyheder og række ud til vores brugere.
 
  • Som journalist i Bolius vil du komme til at:
  • Skrive nyheder til bolius.dk
  • Researche og skrive dybdegående artikler til magasinet Bolius
  • Producere gør-det-selv-videoer i tæt samarbejde med Bolius' fageksperter
  • Opdatere og skrive nye fakta-artikler med fokus på SEO
  • Formidle journalistisk til de sociale medier 
  • Arbejde med journalistisk indhold til projekter og kampagner
 
Hvem er vi:
Bolius er en arbejdsplads, hvor studentermedhjælperens mening er lige så vigtig som direktørens på vores redaktionsmøder. Du bliver udfordret og hjulpet ved at arbejde side om side med journalister, arkitekter, byggetekniske fageksperter, programmører, kommunikationsfolk og grafikere.
 
Et medie af Bolius’ størrelse med tusindvis af artikler, videoer m.m. og flere end en halv million månedlige brugere, et printmagasin og en voksende tilstedeværelse på sociale medier passer ikke sig selv. Vi arbejder drønhårdt, men vi griner meget og spiller også bordtennis og bordfodbold på kontoret, så det er selvfølgelig en fordel, hvis du også er frisk på at have det sjovt. Vores kantine er i øvrigt fremragende.
 
 
Dine kvalifikationer omfatter:
  • Solide kommunikative og journalistiske evner i både artikler, posts mv.
  • Erfaring med tilrettelæggelse, produktion og efterbearbejdning af korte videoer
  • Kompetencer inden for lettere og tungere research-arbejde 
  • Viden og erfaring med sociale medier
  • Indsigt i visuel formidling af indhold
  • Dataforståelse/dataanvendelse og kendskab til overvågningsværktøjer og SEO er en fordel
 
Derudover er du:
  • God til at arbejde i et højt tempo, men altid med øje for kvaliteten
  • Proaktiv ift. at opsøge ny viden om medier
  • I stand til selv af finde på historier og hive dem hjem
  • Udadvendt, proaktiv og med lyst til at samarbejde tværfagligt mod klare mål
  • God til at se interaktivt potentiale på tværs af Bolius' medier
  • Villig til at promovere dig selv samt Bolius via jobbet
  • Udstyret med et højt energiniveau og en god portion humor – vi har en meget fri tone
 
Vi tilbyder:
  • Attraktive arbejdsbetingelser med mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og selv vælge nye arbejdsopgaver, når det passer ind
  • Bærbar pc, iPhone og opkobling hjemme
  • Lønpakke med god pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og massageordning
  • Medarbejderfordele som en del af foreningen Realdania
 
Vil du være med på holdet?
Du vil blive ansat i afdelingen Formidling og referere til redaktionsleder Michala Dieckmann. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Michala på mdi@bolius.dk eller 2065 6670.
 
Tiltrædelse: 1. august 2018
Ansøgningsfrist: 3. juni 2018
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 3. juni

Info

Virksomhed
Bolius
Stillingsbetegnelse
Journalist med videoerfaring
Kontakt
Michala Dieckmann
mdi@bolius.dk
Telefon: 20656670
Website
Indrykningsdato
16-05-2018
Ansøgningsfrist
3. juni
Adresse
Bolius
Jarmers Plads 2
1551 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.