Presserådgiver

ATP
ATP
Presserådgiver til pensions- og investeringspresseteamet
Er du typen, der løber med bolden?
Bliver du høj, når telefonen ringer, og journalister interesserer sig for den koncern, du arbejder i? Er du ivrig efter at finde frem til de gode svar og formidle faglighed og investeringsovervejelser til danske og udenlandske medier? Og har du lyst til at kommunikere om og håndtere en bred vifte af dagsordener – lige fra pension, ESG, skattepolitik, klima og porteføljesammensætning? Så er du måske den presserådgiver for ATP’s pensions og investeringsforretning (P&I) vi søger til et vikariat i Kommunikation & Eksterne Relationer.
 
Kan du understøtte ATP’s pressearbejde? 
Vi søger en erfaren kollega, der kan indgå som en vigtig brik i vores presseteam, der hver dag arbejder for at skabe gennemsigtighed omkring ATP’s virke og tilgang til pension og investeringer. Du vil få en stor berøringsflade med mange forskellige teams i P&I, og vil skulle arbejde målrettet og effektivt for at følge journalisternes henvendelser til dørs inden for deadline.
 
Dine opgaver bliver bl.a. at:
  • tage dig af journalisthenvendelser og holde dig opdateret på, hvad der rør sig i medierne af betydning for ATP
  • understøtte dialogen med eksterne interessenter på tværs af koncernen
  • bidrage til kommunikationsplaner, pressestrategier og omdømmeanalyser
  • være med til at skabe gennemsigtighed omkring P&I’s fokusområder internt i koncernen.

 

ATP’s ejerskab i Københavns Lufthavn, opkøbet af TDC, investeringer i danske C20 virksomheder, balancegangen mellem risiko og afkast samt ATP’s udøvelse af aktivt ejerskab er alle eksempler på temaer, vi beskæftiger os med i P&I’s presseteam. 


Har du blik for klare budskaber? 
Det er vigtigt, at du hurtigt kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger, finde ind til kernen og omsætte indviklede forklaringer til klar kommunikation. Du er proaktiv og ikke bange for spørge, hvis noget er uklart. Desuden har du mod på at komme med forslag til, hvordan vi kan optimere og gøre tingene på en ny og endnu bedre måde.

 
Med i bagagen har du minimum tre års erfaring som journalist, presse- eller kommunikationsrådgiver - fx fra et medie, en større virksomhed eller bureau, og du har en relevant uddannelse på kandidatniveau.

Du er nysgerrig, ansvarsfuld, selvkørende og god til at eksekvere. Og så har du blik for et komplekst interessentlandskab i en stor organisation.

Du har desuden:

  • forretningsforståelse og overblik – både når du arbejder med kolleger såvel som eksterne aktører
  • lyst til at bidrage til en travl hverdag, hvor dagens agenda hurtigt kan skifte
  • mod på at skabe nye relationer og tænke ud af boksen
  • ydmyghed og nysgerrighed over for komplekse emner og dagsordener.

 

Vil du stå på mål for ATP’s omdømme? 
ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi forvalter en formue på over 758,1 mia. kr. og investerer bl.a. i obligationer, aktier, fast ejendom og infrastruktur. Og vi udbetaler over 250 mia. kr. i velfærdsydelser.

 
Du bliver en del af presseteamet, hvor vi har ansvaret for ATP’s omdømme – både i offentligheden såvel som i medierne. Vi er en energisk og ambitiøs afdeling med specialister inden for pressehåndtering, medietræning, analyser og grafisk design. Du trives i et uformelt miljø, hvor arbejdsglæde og ambitioner går hånd i hånd.

Din løn fastsættes efter gældende overenskomst, og du bliver omfattet af en attraktiv pensionsordning.

 

=dig? Så send en ansøgning 
Ansøgningsfristen er mandag d. 8. juni. Vi håber du har mulighed for at starte hos os hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Stephan Ghisler-Solvang på e-mail stg@atp.dk.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 8. juni

Info

Virksomhed
ATP
Stillingsbetegnelse
Presserådgiver
Kontakt
Stephan Ghisler-Solvang
stg@atp.dk
Website
Indrykningsdato
17-05-2018
Ansøgningsfrist
8. juni
Adresse
ATP
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.