Kommunikationspraktikant

Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse
Kommunikationspraktikant med skrivetalent
Har du lyst til at skrive inspirerende artikler til vores medlemmer – fx om vejen til job for ledige akademikere? Så er her en unik mulighed for at udvikle dig i en organisation, som kommunikerer og interagerer med ca. 220.000 medlemmer.
Bliv en del af et stærkt team centralt i København 
Akademikernes A-kasse er Danmarks største a-kasse for akademikere med cirka 220.000 medlemmer. Du bliver en del af afdelingen Marketing og Kommunikation. Vi er 8 personer i teamet og har base lige ved Vesterport i København. Her kommer du til arbejde med en bred vifte af opgaver inden for kommunikationsområdet, og vi håber, du kommer med spændende indsigt fra dit studie, som du vil sætte i spil her. Få et indblik i miljøet.  
 
Kom bredt rundt i kommunikationsdisciplinerne  
Du vil få solid vejledning, oplæring og sparring fra erfarne kolleger, og vi lytter også meget gerne til dine idéer. Du kommer til at skrive en del – blandt andet artikler til vores web, nyhedsbreve, sociale medier og evt. trykt materiale. Derudover kan du også komme til at arbejde med video, hvis du har indsigt og interesse inden for denne genre. Kort sagt vil du få masser af udfordrende kommunikationsopgaver i et miljø med højt til loftet, og hvor vi tør gå nye veje. 
 
Helt konkret vil dine opgaver være at: 
  • Opsøge de gode historier fra vores medlemmer og kollegaer  
  • Producere velskrevet og vedkommende indhold til vores nyhedsmails, sociale medier-kanaler og website (aka.dk) 
  • Deltage i koncept- og kampagneudvikling og eksekvering 
  • Hjælpe til med kommunikationsafdelingens daglige driftsopgaver. 
 
Du får: 
  • Et spændende og lærerigt praktikophold 
  • Indblik i og erfaring med mange typer kommunikationsopgaver 
  • Så meget ansvar, som du selv har mod på 
  • En praktikstilling på en af Danmarks bedste arbejdspladser. 
 
Skrivetalent  
Du er sandsynligvis i gang med en journalist- eller kommunikationsuddannelse – eller har tilsvarende viden. Som person har du gåpåmod, og du forstår at eksekvere, så vi når i mål med opgaverne. Det centrale er, at du brænder for at skrive, og du er god til at sætte dig ind i målgrupper. 
  
Praktikantstillingen er ulønnet og som udgangspunkt på 37 timer, og den skal kunne indgå som en del af din uddannelse. Vi forestiller os, at praktikperioden løber fra januar/februar 2018 frem mod sommer. 
 
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicedirektør, Britt Haun, på bdh@aka.dk eller 40 10 78 26.
 
Vi indkalder løbende til samtale, og vi ser frem til at modtage ansøgning og CV fra dig senest den 30. november. Vi forventer at holde samtaler i uge 49.  
 
Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Med ca. 220.000 medlemmer er Akademikernes A-kasse landets suverænt største a-kasse for kloge hoveder. Til markedets laveste pris. Akademikernes A-kasse har 220 medarbejdere med hovedkontor i København og kontorer i Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Vejle og Herning.

Missionen: Vi får akademikere i job – og visionen: Akademikernes A-kasse vil være et forbillede.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. november

Frist: 30. november

Info

Virksomhed
Akademikernes A-kasse
Stillingsbetegnelse
Kommunikationspraktikant
Kontakt
Britt Haun
bdh@aka.dk
Telefon: 40 10 78 26
Website
Indrykningsdato
06-11-2017
Ansøgningsfrist
30. november
Adresse
Akademikernes A-kasse
Vester Farimagsgade 13
1606 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.