Communication Manager

AbbVie
AbbVie
Communication Manager til AbbVie
Kan du dit grundlæggende kommunikationshåndværk? Sætter du en ære i skarp formidling, uanset om platformen er SoMe, web, intranettet eller et printmedie? I så fald; læs videre, for du er muligvis vores nye kollega.
AbbVie er en global biofarmaceutisk virksomhed, som udvikler behandlinger til patienter med bl.a. kræft, Parkinson, gigt, hepatitis C mv. Vi arbejder tæt sammen med sundhedspersoner, patientforeninger og beslutningstagere for at nå vores fælles mål: At sikre optimal behandling for patienter i Danmark.
 
Varetagelsen af vores eksterne relationer er en vigtig del af vores arbejde, og lige nu søger vi en Communication Manager, som skal være med på det hold, som driver og udvikler AbbVies kommunikation.
 
Opgaverne er alsidige og involverer alle vores platforme. Du bliver den daglige redaktør og skal drive produktionen af indhold i samarbejde med en bred vifte af kolleger og samarbejdspartnere. Vi tilbyder stort ansvar i alle faser af vores kommunikationsprojekter, lige fra idéudforming og strategiudvikling til eksekvering.
 
Dine opgaver:
  • Redaktør for AbbVies platforme, herunder web, intranet og social media
  • Omsætte fagligt komplekst materiale til forståelige og fængende tekster
  • Bidrage til profilering i eksterne medier
  • Indholdsleverandør til platforme og kommunikationsprodukter
  • Sparring og rådgivning vedr. kommunikationsopgaver
  • Tovholder for interne udgivelser, fx kulturprofilen
 
Du kommer med:
  • En relevant kommunikationsuddannelse (cand. comm. eller lignende)
  • Masser af initiativ og ideer, og er klar på en afvekslende og uforudsigelig hverdag
  • Gode samarbejdsevner
  • Den grundlæggende forståelse for en god tekst og evnen til at tænke journalistisk
  • Evnen til at arbejde selvstændigt
  • Forståelse af den rette tilstedeværelse på SoMe
  • Basalt kendskab til arbejdet med CMS, billeder og grafik
  • Friske øjne og modet til at skabe forbedringer ved at udfordre det eksisterende
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale
 
Om os:
AbbVie er et globalt, forskningsbaseret biofarmaceutisk selskab. Vores mission er at bruge vores ekspertise og dedikerede medarbejdere til at udvikle og markedsføre behandlinger for nogle af verdens mest komplekse og alvorlige sygdomme. AbbVie beskæftiger cirka 30.000 medarbejdere på verdensplan og markedsfører lægemidler i mere end 170 lande. Vores danske afdeling har til huse på Emdrupvej på Østerbro.
 
Er du interesseret?
Så send din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. supplerende materiale via nedestående link. 
 
Ansøgningsfrist: 23. juni 2018.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Yderligere information om stillingen kan fås hos Head of Public Affairs & Patient Relations Jacob Holst Andersen på tlf. 4214 2771 eller mail jacob.andersen@abbvie.com
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 23. juni

Info

Virksomhed
AbbVie
Stillingsbetegnelse
Communication Manager
Kontakt
Jacob Holst Andersen
jacob.andersen@abbvie.com
Telefon: 4214 2771
Website
Indrykningsdato
12-06-2018
Ansøgningsfrist
23. juni
Adresse
AbbVie
Emdrupvej 28 C
2100 København Ø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.