Kommunikationskonsulent

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Kommunikationskonsulent med speciale i sociale medier
Kan du arbejde strategisk med de sociale medier? Og har du kompetencerne til at producere målrettet indhold til vores sociale medier? Så er dette barselsvikariat noget for dig.
Aabenraa Kommune er i forvandling i disse år. Byfornyelsesprojekter, et supersygehus, nye uddannelsesinstitutioner, skoler og daginstitutioner, etablering af Campus for de studerende og Apples store datacenter, er noget af det, der er på vej lige nu. Læg dertil placeringen midt i en dynamisk grænseregion, hvor vi har Flensborg som naboby og mulighederne i Hamborg tæt på.
 
Vi har altså en masse at kommunikere om. Men vi ved også godt, at hvis vi skal lykkes med vores vækst- og bosætningsambitioner, så skal vi kommunikere strategisk og målrettet på velegnede platforme og i tæt samarbejde med de rigtige aktører.
 
Vores kommunikationskonsulent med ansvar for kommunens sider på de sociale medier går snart på barsel. Derfor mangler vi dig i vores kommunikationsenhed, der kan videreføre den strategiske linje, som vi har lagt for vores tilstedeværelser på Facebook, LinkedIn og Instagram. Du har forstand på, hvordan en organisation som Aabenraa Kommune drager nytte af de sociale medier, og du besvarer borgernes henvendelser i en positiv og uhøjtidelig tone.
 
Du ved, hvilket indhold der engagerer borgerne, og du producerer selv relevante billeder, videoer, infografikker og måske endda animationer. Med dette job får du mulighed for at præge kommunens kommunikation med borgerne, og du får vidde rammer til at planlægge og realisere dine ideer til, hvordan indholdet skal udformes. Du ved, hvilke greb du skal gøre brug af for at opnå en stor rækkevidde, når vigtige informationer skal kommunikeres til borgerne, og kender alt til Facebooks og LinkedIns annonce-værktøjer.
 
Du er fremme i skoene og tænker lidt skævt, når du f.eks. formidler teksttungt stof i en video på 30 sekunder. Det vil også være dig, der opsnapper en historie i en bisætning i en samtale eller fanger en sammenhæng i en tung rapport, omdanner det til en god historie og får historien ud over rampen.
 
Din daglige gang bliver tæt på topledelsen og én af Danmarks mest citerede borgmestre i en kommunikationsenhed bestående af fire medarbejdere. Du vil blive en vigtig sparringspartner for dine tre kolleger med ansvar for intern kommunikation, presse og branding. Du bliver ansat i Organisationsudvikling og Kommunikation, som indgår i Byråds- og Direktionssekretariatet.
 
Du kommer til at arbejde med:
  • Indholdsproduktion til sociale medier (video, billeder mv.)
  • Annoncering på de sociale medier
  • Effektmåling
  • Andre skriftlige opgaver og korrekturlæsning
  • Vedligeholdelse af aabenraa.dk samt medarbejderportalen
 
Vi lægger vægt på, at du:
  • har en kommunikationsfaglig uddannelse
  • kan producere indhold i form af billeder og video
  • har erfaring med den strategiske brug af sociale medier
  • er iderig og kreativ
  • er opsøgende og i stand til at spotte de historier, der egner sig godt til sociale medier
  • kan agere i en politisk styret organisation
  • er en god kollega og bidrager positivt til teamet
  • er naturligt nysgerrig og følger med i udviklingen af mediebilledet
 
Ansættelse  
Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 10 måneder. Vi ønsker stillingen besat senest 15. august 2018. Arbejdsstedet er Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.
 
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn. Der er tale om en fuldtidsstilling med 37 timer om ugen.  
 
Spørgsmål til stillingen rettes til Byråds- og Direktionssekretariatets sekretariatschef Ditte Lundgaard Jakobsen, tlf.: 73 76 73 56.  Konkrete spørgsmål til arbejdsopgaver rettes til kommunikationskonsulent Kerstin Bundgaard, tlf.: 73 76 77 59.
 
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag som Word eller PDF via linket. 
 
Ansøgningsfristen er den 13. juni 2018.  
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 21. juni 2018.  

 
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 13. juni

Info

Virksomhed
Aabenraa Kommune
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Ditte Lundgaard Jakobsen
Telefon: 73767356
Website
Indrykningsdato
17-05-2018
Ansøgningsfrist
13. juni
Adresse
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.