Ministeransvar

             

En lille parkeringssag fra Korsgade i Svendborg har udviklet sig til et spørgsmål, om den danske regering under diverse justitsministre siden 2010 bevidst har syltet Den Europæiske Menneskerets Konventions bestemmelser efterfulgt af en kendelse fra Højesteret i Danmark (med lovrang), der vender op og ned på parkeringsbødesystemet, som vi kender det.

Hvis ministrerne ikke kan komme med en troværdig undskyldning for dette lovbrud, bør de kunne drages til ansvar.

P-overtræderne er siden lovændringen for knap otte år siden blevet "dømt" efter en "udfaset" hjemmel i civilretten, hvor de rettelig skulle have været stillet til ansvar for overtrædelse af straffeloven som bestemt af EU og Højesteret.

De skiftende justitsministre fra 2010 og til dato bør stilles til ansvar over for Rigsretten, fordi de i k k e - som de ansvarlige - har efterlevet EU's og Højesterets lovfortolkning og dermed hindret befolkningen i at få den retsbeskyttelse, de har krav på ifølge straffeloven. 
Beskyttelsen fremgår af retsplejeloven, der har strengere beviskrav for skyld end civilretten.

Men Danmark står måske også overfor et erstatningskrav fra EU, fordi den "nye" lov efter det såkaldte paradimeskifte i 2010, ikke er blevet implementeret i dansk lov.

Læs mere om sagen her:

Får "ofrene" nu

afgifter tilbage?

EU kan afkræve Danmark erstatning

Af Jørgen Mejrup

EU kan kræve erstatning af Danmark, fordi regeringen ikke følger en knap otte år gammel EU og dansk Højesteretsafgørelse.

I 2010 slog Højesteret med "lovrang" fast, at Den Europæiske Menneskerets Konvention skal lægges til grund, når borgere i EU pålægges parkeringsbøder.

Så fra at være et ”fredeligt” afgiftsanliggende, blev P-afgifter ubemærket for den brede offentlighed pludselig ændret til at være en overtrædelse af straffeloven.

Men den danske straffelov har endnu ikke fået implementeret den "nye" lov i lovteksten. Det er heller ikke fastsat krav om ny straf for overtrædelser efter lovkolbøtten for knap otte år siden.

I Danmark pålægges P-bøder fortsat efter lovens civilretslige hjemmel, selv om det anses for brud på de grundretslige principper, der fastslår, at eksisterende love tilpasses den nye virkelighed.

Domstolene har ifølge grundrettens tradition pligt til – hvis muligt – også at fortolke de privatretlige regler i overensstemmelse med EU og Højesterets kendelse fra 2010.

Politiet har tidligere stået for P-kontrollen i Danmark, men ordensmagtens forpligtelse ophørte til fordel for private aktører.

De sidstnævnte har i k k e politimyndighed, så derfor må det være en naturligt følge, at P-bøder skal godkendes af politiet.

Danmark kan desuden pådrage sig et ansvar over for EU, hvis den danske stat findes skyldig i en ”åbenbar og grov” tilsidesættelse af EU-retten (og Højesterets kendelse) hvis overtrædelsen er ”tilstrækkelig kvalificeret.”

Tidligere har Tyskland måtte betale en mio. erstatning for brud på EU-reglerne.

Det skete i en principiel sag, hvor en gal fortolkning påførte et bryggeri store tab.

Spørgsmålet er nu, om danske parkanter, der siden 2010, har betalt P-afgifter efter en forkert lovhjemmel, kan kræve afgifterne tilbagebetalt?

En gruppe utilfredse parkanter har - foranlediget af en ulovlig lokal parkeringspraksis i Svendborg, bedt Retsudvalget, Justitsministeren og nu også ombudsmanden tage affære