No English, no job! - the role of engelsk i den danske organisation. Det var overskriften på en konference CBS holdt sammen med DEA den 15. november 2010. Danske virksomheder oplever en øget sproglig og kulturel mangfoldighed blandt deres medarbejdere. De sproglige udfordringer, det giver, løses ofte ved at benytte engelsk som arbejdssprog. Det er da også en tendens man kan nikke genkendende til i jobannoncer. Måske efterspørges kompetencer i tysk eller fransk, men dansk og engelsk opfattes som en selvfølge. På konferencen blev resultaterne af en interviewundersøgelse med danske virksomheder, dimittender og organisationer præsenteret: Hvor meget går tabt i manglende strategisk kompetence på engelsk? Hvor og hvornår skaber manglende engelskkompetence en karrieremæssig barriere? Skal vi indtænke engelsk som koncernsprog i forbindelse med nye uddannelser?
Professor Alex Klinge sagde i sin velkomst, at brugen af engelsk som koncernsprog eller arbejdssprog i virksomhederne vokser. Det skaber et behov for kvalitetssikring, men hvordan?Hvad er det egentlig man skal være god til på engelsk? Forhandlinger, smalltalk, høflighed, regnskaber, kontrakter?
Brett Scott Chappell, Credit Analyst i Danske Bank og desuden amerikaner, sagde at engelsk er koncernsprog i Danske Bank. En problemstilling er at engelsk modersmåltalende jo er gode til engelsk, men det er ikke sikkert at det de siger forstås af modtagerne. Alle parter i en sådan situation er ofte bange for at tabe ansigt. Med sproget følger også adfærden. Dansk ironi og dansk sort humor, dansk sarkasme og dansk jantelov er sjældent en gangbar kommunikationsform i forretningslivet, heller ikke på et formfuldendt engelsk. Brett Chappell viste en Anglo-EU Translation Guide. Når en englænder siger ”I hear what you say” mener han eller hun ”I disagree and do not want to discuss it further”, mens europæeren konkluderer ”He accepts my point of view”. Siges der “With the greatest respect” tænker englænderen “I think you are an idiot”, mens modtageren konkluderer “Han hører efter hvad jeg siger”. Spørgefuldt, måske, men illustrativt.
Anja Fabech Jensen fra COWI sagde at COWI lever af at sælge rådgivning. Derfor er det vigtigt hvad virksomheden ønsker at signalere med sproget. I COWI eksisterer et stort sprognetværk, der blandt andet arbejder med skriveguides, terminologiarbejde, sprogtips, sproglig kvalitet og sproglig branding. Et større projekt er en kortlægning af eksisterende sproglige kompetencer hos medarbejderne i virksomheden, uanset om disse er erhvervet på akademisk eller på anden vis. Et element i undersøgelsen er hvilken betydning sproget har for COWIs forretningsmuligheder.I COWI er alt materiale om en ny strategi udarbejdet på engelsk. Anja Fabech sagde videre at der på CBS kan erhverves en stribe akademiske kompetencer, mens praktiske kompetencer såsom samarbejde med andre faggrupper, ledelseskompetencer og viden om strategisk sprogarbejde ikke umiddelbart kan erhverves. Det kunne være en idé at skabe tværgående samarbejde i uddannelserne hvor eksempelvis en sprog- eller kommunikationsstuderende skal formidle en teknisk rapport, udarbejdet af en studerende på DTU, på engelsk. Nævnt blev det også at kommunikation sælges som et produkt for sig, eksempelvis i forbindelse med anlægsportaler.
Jette Møller Amby fra DONG Energy fortalte at koncernen hele tiden bliver mere international og får flere udenlandske medarbejdere. Derfor arbejdes der på at styrke engelsk, blandt andet gennem et sprognetværk og en fælles sprogstrategi, udbygning af en termbank og anvendelse af elektroniske ordbøger. Det drøftes i virksomheden hvad der skal være på engelsk og hvad der kan være på dansk. I nogle afdelinger er det sociale miljø engelsk, og her er det en absolut forudsætning af kunne engelsk.
Spørgsmålet om dobbeltkompetencer dukkede naturligvis op i diskussionen. Altså et drømmescenarie hvor ingeniøren kan byggeteknik og sprog. Det blev hurtigt problematiseret med spørgsmålet om at sproget ikke kommer til at række langt i forskellige domæner/fagområder. Ingeniøren også helst kunne økonomi og jura, og fremmedsprogskompetence og formidlings- eller kommunikationskompetence er to forskellige ting. Der bliver derfor hurtigt tale om stor kompetencetrængsel. Når CBS foreslår sprogmoduler med ECTS-points på DTU-uddannelser er der ikke plads. I øjeblikket er mange kommunikationsuddannede ikke tilstrækkeligt gode til engelsk.
Implementering af en global sprogstrategi i Lego
No English, no job! – heller ikke i Lego. I et konkret stillingsopslag har LEGO netop søgt en medarbejder der skal implementere en ny global sprogstrategi med engelsk som koncernsprog.
Nærmere bestemt skal den nye medarbejder være med til at udvikle engelsk som virksomhedssprog og styrke kommunikationen ved at reducere sprogbarriererne og opbygge et stærkt globalt netværk, samt styrke kompetencerne inden for forandringsledelse og projektledelse. Stillingsopslaget er naturligvis på engelsk.
LEGO-gruppen har netop formuleret en ny koncernsprogpolitik. Formålet er dobbelt. Ét, at gøre det muligt for medarbejderne at kommunikere på engelsk på et niveau så de kan deltage aktivt og optimalt i kollaborative netværk og samarbejdsrelationer. To, at sikre et tilstrækkeligt kommunikationsniveau på lokaliteter og i interessentgrupper hvor lokale sprog er et bedre og nødvendigt alternativ. Den primære opgave vil bestå i at facilitere et globalt netværk af lokale tovholdere. Tovholderne er ansvarlige for den praktiske implementering af sprogpolitikken på hvert enkelt site. Opgaven er at få tovholderne til at tage ejerskab lokalt til sprogpolitikken. Der skal være adgang til relevante værktøjer og ressourcer der er nødvendige til oversættelse og kommunikationsopgaver i tæt samarbejde med Corporate Communications. Der søges en medarbejder med en Master´s Degree i kommunikation eller engelsk plus tre års erfaring fra arbejde i en international organisation.
Skellet mellem sprog og kommunikation er helt elimineret. Interessant.