Vi skal styrke samarbejdet mellem EU og Norden, skriver to folketingsmedlemmer for Radikale Venstre, Margrethe Vestager, der er politisk leder, og Bente Dahl, der er nordenordfører, i Information den 4. november.
Anledningen er at Danmark overtager formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2010, og mange forsøger at puste liv i det nordiske regionale samarbejde. Vi skal bl.a. gøre det ved ”at øge mængden af informationsmateriale på engelsk, uden at slække på kravene om kommunikation på de nordiske sprog”, skriver de. For i internationalt samarbejde kommer man ikke uden om fokus på sprog og kultur.
En rigtig god måde at styrke kommunikationen på de nordiske sprog på kan være at følge anbefalingerne i Den nordiske sprogdeklaration fra 2006, som bl.a. har som mål at tilstræbe, at alle nordboere kan læse og skrive det eller de sprog, som fungerer som samfundsbærende i det område, hvor de bor, at alle nordboere kan kommunikere med hinanden, først og fremmest på et skandinavisk sprog, at alle nordboere har grundlæggende kundskaber om sproglige rettigheder i Norden og om sprogsituationen i Norden, at alle nordboere har meget gode kundskaber i mindst et sprog med international rækkevidde og gode kundskaber i yderligere et fremmedsprog, samt at alle nordboere har almene kundskaber om, hvad sproget er og hvordan det fungerer. Men deklarationen er ikke bindende for landene, og det går noget langsomt med at få implementeret anbefalingerne, hvilket ikke kan bebrejdes Radikale Venstre. Tænk hvis vores børn blev undervist i sproglige rettigheder i skolen!
Hvad et flertal i Folketinget ikke kan, eller nok nærmere ikke vil, kan medierne. Det blev klart på medietræffet på Hotel Legoland i Billund fredag 6. november, hvor FDA, Forenede Danske Antenneanlæg, Copydan Kabel-TV / Verdens TV og youSee havde inviteret et par hundrede mennesker til markering af at ”ministre, distributører og producenter står sammen om at holde tv-vinduet til Danmarks nabolande åbent.” Ministrene var undervisningsminister Bertel Haarder i form af et realtime online video-interview, og kulturminister Carina Christensen i form af en videoafspilning.
Arrangørerne af træffet styrker nemlig danskernes adgang til at se tv fra Sverige, Tyskland og Norge. Fremover vil en lang række tv-programmer fra vores nabolande – dog ikke Færøerne, Island og Grønland – have danske undertekster. Dermed får de danske seere lettere adgang til indsigt i og viden om kultur, sprog og samfundsforhold i vores nabolande. Pointen er dobbelt. Med adgang til nabolands-TV med danske undertekster vil tilbøjeligheden til at se svensk, norsk og tysk tv blive større, hvilket på én og samme tid vil styrke seernes kundskaber i landenes sprog og kultur – fuldstændig som dette sker med engelske og amerikanske udsendelser – samtidig med at tv-distributørerne og producenterne i de omhandlede lande vil øge deres markedsandele. Vi skal have danskerne væk fra engelsk og amerikansk fjernsyn, væk fra Facebook og Google, og over på tv-kanalerne. Forskning i sproglig tilegnelse peger på, at der eksisterer en stærk forbindelse mellem input fra tv og sproglige kompetencer. Derfor vil initiativet på den lange bane medvirke til at stimulere kendskabet til vores naboers sprog, kultur og samfund, og på den måde være med til at ruste Danmark til at møde globaliseringens udfordringer. De danske undertekster vil være at finde på udsendelser fra ARD, ZDF, SVT1, SVT2 og NRK1, der alle er public service-kanaler. Pengene til initiativet hentes fra kabel-tv-abonnementet og beløber sig til ca. én krone pr. måned pr. husstand. Der vil blive tale om op til 20 timers tv pr. uge med danske tekster på hver kanal.
Der er tale om et non-profit-initiativ. I hvilket omfang aftalerne vil give mere arbejde til tv-tekstere i Danmark afhænger bl.a. af om teksterne vil blive produceret af tekstere i Danmark, og om det vil være muligt at styrke den faglige organisering af teksterne. Sikkert er det at en forud finansieret efterspørgsel på tekstning vil sætte øget fokus på udviklingen af tale til tekst-programmer, der kan automatisere tv-tekstningen.
Konferencier på træffet var Henrik Byager, for argumentationen stod især Ghita Nørby, Tom Toksverd fra DI og landsformand for FDA Poul Juul. For underholdningen stod Erna Iversens anden identitet Peter Larsen.
Tom Toksverd, der også er direktør for ITEK, sagde bl.a. at verden er global, at virksomhederne har samarbejdspartnere over hele verden, og at det er nødvendigt at kunne mere sprog, hvis Danmark ønsker at deltage i den internationale arbejdsdeling. Skolerne skal gøre mere ud af sprogundervisningen, bl.a. i form af digital læring i sprog. Tom Toksverd har mødt kolleger fra Schweitz, der taler fire sprog, plus engelsk.
Ghita Nørby gjorde os opmærksom på at tv spiller en rolle for vores sproglige og kulturelle viden. Adgangen til det grænseoverskridende bliver paradoksalt nok mindre, fordi engelsk er så dominerende. Vi mister følingen med vores nabolande – ”ude af fjernsyn, ude af sind.” Det er vigtigt at have blik for hvad medierne skaber af sproglige og kulturelle muligheder. Kultur- og sprogfællesskaber tager lang tid at bygge op, men kun kort tid at rive ned. Det koster, men tænk hvis vi lader stå til! Vi skal have indsigt i vores forskellighed, det må og skal være vores mål. Det nytter ikke at vi åbner for grænserne, men lukker for mulighederne for at forstå noget.
Hvilke programmer der konkret er tale om kan ses på www.verdenstv.dk
”Nabolandes TV-kanaler med danske undertekster er et værdifuldt vindue til sprog, kultur og samfund.”
Jørgen Christian Wind Nielsen
7. november 2009 - 22:30:16
Fotos:
http://picasaweb.google.dk/wind.tsunami/NabolandsTV#
Se også
http://www.fda.dk/messe/index.php
Den nordiske sprogdeklaration
http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2007-746/