19. juni 2018

Søren Vitfell Keller

Søren Vitfell Keller
Dagens Medicin og de øvrige aktiviteter under Børsen Associated Media (BAM) får ny administrerende direktør. Det bliver den 40-årige Søren Vitfell Keller, som kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i Nomeco, Danmarks største medicinalgrossist.
Søren Vitfell Keller er uddannet cand. merc. jur. og har ud over i Nomeco bestridt lederstillinger hos bl.a. biotekvirksomhederne Zealand Pharma og norske Bionor Pharma ASA.
 
Søren Vitfell Keller får det overordnede ansvar for BAM, som udgiver nyhedsmediet Dagens Medicin, nyhedsbrevene Dagens Pharma og Kommunal Sundhed, og det kliniske opslagsværk Praktisk Medicin, og som desuden arrangerer sundhedsfaglige konferencer og undervisning.
 
Bestyrelsesformand for Børsens Associated Media, Fredrik Andersson, siger:
 
»Jeg er meget glad for, at Søren Keller slutter sig til teamet i BAM. Han får en grundlæggende rolle i at forfølge vores vækststrategi og positionere os stærkt indenfor healthcare-området, som er ved at undergå en af de største forandringer i historien. Vi tror på, at Søren besidder de rette evner og den nødvendige erfaring til at udnytte de muligheder, som ligger foran os.«
 
Søren Vitfell Keller ser frem til sin nye opgave med stor forventning og glæde.

Flere jobhop

Tag med til K-dag

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.