15. januar 2018

Sara Riis-Carstensen

Sara Riis-Carstensen
Sara Riis-Carstensen er tiltrådt stillingen som Head of Global Branding i verdens ledende diamantkoncern, De Beers. Sara kommer fra en stilling som LEGOs Direktør for Global Brand Development.
 
Sara har de seneste syv år drevet LEGOs globale brandstrategi og kreative brandkampagner på tværs af Europa, USA og Asien. Sara har bygget LEGOs globale Brand Development-afdeling fra bunden og har været et vigtigt bidrag i LEGOs rejse mod at blive et af verdens stærkeste brands foran giganter som Ferrari, Disney og Mattel.
 
Nu bliver LEGO klodserne skiftet ud med diamanter: Sara er blevet ansvarlig for global branding i verdens ledende diamantkoncern, De Beers. Her skal hun sætte retningen for De Beers nye brandstrategi, brand-PR og fremtidige kampagner på de vigtige luksusmarkeder Kina, Indien, USA og Europa.
 
De Beers’ hovedkvarter ligger i London, og det var De Beers, der i 1947 introducerede det ikoniske slogan ”Diamonds Are Forever” – et slogan, som Sara i sin nye stilling skal være med til at revitalisere med luksusbrandet, Forevermark.
 
Ud over LEGO har Sara Carlsberg og Giorgio Armani på cv’et og er en eftertragtet keynote speaker til konferencer og i private virksomheder. Hun blev i 2013 udnævnt af Berlingske Business som Talent 100.
 
Sara er bosat i London, har tidligere boet i New York og har tilbragt en længere periode i Shanghai, da hun arbejdede på LEGOs go to market-strategi i Kina.

Flere jobhop

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.