9. februar 2018

Michael Nielsen

Michael Nielsen

Michael Nielsen er ny digital chef hos Geelmuyden Kiese efter en stilling som Head of Content & Social i Danske Licens Spils marketing-afdeling, hvor han har været tilknyttet siden 2014.

Med ansættelsen styrker Geelmuyden Kiese sit digitale tilbud til både virksomheder og organisationer, lyder det fra bureauets adm. direktør Janna Sundewall: "Vi er enormt glade for ansættelsen af Michael Nielsen. Vi oplever en stærk efterspørgsel på at kunne tilbyde digitale løsninger, der kombinerer strategisk forståelse, stærk historiefortælling og effektive målinger. Det tilbud styrker vi nu", siger hun.

Michael Nielsen er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har i en årrække arbejdet som skrivende journalist på Jydske Vestkystens erhvervsredaktion, ligesom han har været tv-reporter på Danmarks Radio, inden han kom til Danske Spil i 2014.

Han tiltræder sin nye stilling hos Geelmuyden Kiese 1. marts.

Flere jobhop

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.