7. juni 2018
Vores helt egen direktør for Kforum rykker til Politiken, hvor hun skal være ny chef for Politiken Live.

Efter 10 år hos Kforum skal hun stå i spidsen for ambitionerne om at udbygge forretningen inden for læserarrangementer og liveevents. "Min opgave bliver at gøre liveområdet til en endnu mere markant og væsentlig del af både Politikens samlede indholdsproduktion og indtægtsgrundlag. Vi skal sætte yderligere strøm til liveområdet, som i dag består af arrangementer, større events og kurser. Og det er ambitionen, at vi som noget nyt skal udvide med en række konferencer inden for de redaktionelle kerneområder," skriver Louise Grau i en kommentar til MediaWatch.
 
Hun kalder jobskiftet en god mulighed for at prøve de kompetencer af, som hun har opbygget i tiden hos Kforum "i spændingsfeltet mellem forretningsudvikling, arrangementer, medie og ledelse". Louise Grau har igennem de sidste ti år været med til at opbygge den kursus- og netværksforretning, der udgør en væsentlig del af Kommunikationsforums forretning.
 
Hun er uddannet cand. scient.soc fra RUC og har tidligere arbejdet som konsulent hos flere kommunikationsbureauer, inden hun kom til Kforum i 2008.

Flere jobhop

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.