13. marts 2018

Loa Brix

Loa Brix
Gyldendal har ansat Loa Brix som marketingchef.
 
Ansættelsen af den nye marketingchef er led i den stadige udvikling af forlagets marketingafdeling, hvor Loa Brix skal lede gruppen af specialister, der markedsfører over 500 titler om året.
 
”Forlagets udgivelser skal præsenteres som relevante og betydningsfulde for flest mulige læsere blandt deres særlige publikum. Med sin ledelsesmæssige baggrund og kommunikationserfaring er Loa Brix den helt rigtige til at udvikle det daglige arbejde med vores markedsføring”, siger marketingdirektør Mette Holbæk i Gyldendal Forlag.
 
Loa Brix, 40 år, har siden 2014 arbejdet som chef for koncernkommunikation i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Her har hun blandt andet haft ansvar for ministeriets kommunikationsstrategi og digitale kommunikation. Før det har hun arbejdet som bl.a. kommunikationschef i partnerorganisationen Gate 21 og som rådgiver hos Think PR og Butterflies PR and more.
 
Loa Brix er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og retorik fra Aarhus Universitet i 2005 og er netop tiltrådt hos Gyldendal.

Flere jobhop

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.