19. marts 2018

Birgitte Koch Jacobsen

Birgitte Koch Jacobsen
Birgitte Koch Jacobsen tiltræder stillingen som ny marketing- og kommunikationschef i Akademikernes A-kasse.
 
Hun får ansvaret for at øge synligheden over for både kommende og eksisterende medlemmer og for at styrke det i forvejen stærke brand som en effektiv og nytænkende jobskaber på tværs af a-kassens 22 faggrupper.
 
Akademikernes A-kasse arbejder tæt sammen med erhvervslivet om rekruttering og jobskabelse, og den indsats skal Birgitte Koch Jacobsen medvirke til at synliggøre over for både erhvervsliv, medlemmer og dimittender fra landets uddannelsesinstitutioner.
 
Birgitte Koch Jacobsen kommer fra en stilling som kommunikationschef i Rigspolitiet hvor hun, udover kommunikation, har stået i spidsen for større projekter og kampagner. Hun har tidligere været kommunikationschef i bl.a. Mannaz og Rambøll.
 
Privat bor hun med sin familie i Hørsholm.

Flere jobhop

Tag med til K-dag

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.