7. februar 2018

Anders Enevoldsen

Anders Enevoldsen

Boozt AB har ansat Anders Enevoldsen som ny chef for virksomhedens Investor Relations team.

Anders Enevoldsen, 34, kommer fra en stilling som Senior Investor Relations Officer hos Chr. Hansen Holding A/S, hvor han har været siden 2014.

”Som børsnoteret virksomhed er forholdet til vores investorer af stor betydning,” siger CEO hos Boozt AB, Hermann Haraldsson. ”Vi er derfor glade for, at Anders har sagt ja til at blive en del af Boozt’ ledelsesteam. Anders kommer med både erfaring, indsigt og nye ideer til, hvordan vi kan gøre vores investorkommunikation endnu bedre.”

”Jeg ser frem til at drive og udvikle Boozt’ investorkommunikation,” siger Anders Enevoldsen. ”Boozt er en meget interessant teknologivirksomhed, der gennem avanceret brug af it og data, sammen med et meget stærkt kundekoncept, har skabt en af Nordens førende modebutikker. Det glæder jeg mig til at være en del af”.

Anders er uddannet cand.merc. i økonomi og finansiering fra CBS og har tidligere arbejdet som IR ansvarlig hos Ambu, som portfolio manager hos Alfred Berg og hos ABN Amro.

Anders tiltræder hos Boozt AB den 12. marts 2018. Han afløser Karsten Anker Petersen, der har fungeret som interim IR-chef siden november 2017.

Flere jobhop

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.