Så er min gamle ven John Strand tilbage (John og jeg lærte hinanden at kende i sommeren ’71):

Den nye iPhone er et flop.

Der er mange ting ved iPhonen, der irriterer John Strand:

• iPhonen står for 1% af salget, men får 99% af medieomtalen
• Telefonen kan ikke mere end det en HTC kunne i 2004
• Apples AppStore er overvurderet – AppStores skaber ingen reel værdi
• iPhonen skaber ingen indtjening til Johns kunder, der er de store teleoperatører
• iPhonen stresser netværket, fordi Apple er nybegyndere hvad telefoner angår
• Den nye model er et facelift – der er ingen reelle forbedringer

Med andre ord: iPhonen er telefonernes svar på Paris Hilton

I forhold til Johns tidligere udfald er det påfaldende, at han er blevet mindre aggressiv overfor telefonen. Det kan jo heller ikke være let at kritisere en telefon, der henrykker stort set alle, der får den i hænderne, som sælger 5 millioner enheder i kvartalet, som har solgt mere end 1 milliard af de såkaldte App’s (små programmer, der øger telefonens funktionalitet), og som har løst den gordiske knude med at få gjort selv komplicerede operationer på telefonen brugervenlige.

At telefonen til og med også er en virkelig god forretning for Apple er så en af John Strands anker ved telefonen, for det sker jo på bekostning af teleoperatørerne, der skal aflevere en del af deres indtægter ved datatrafikken til Apple – uhørt ifølge hele Danmarks teleorakel.

Man kan ikke tage fra John Strand, at han sætter sig grundigt ind i sagerne, og forstår timingens kunst. Kritikken bygger på en større analyse af teleselskabernes indtjening, og den kommer lige op til lanceringen af den nye iPhone.

Analysen viser, at ingen af de teleselskaber, der har bundet an med iPhonen har tjent penge på det – tværtimod har flere af dem tabt stort med det store amerikanske selskab AT&T i spidsen. Det hører dog med til historien, at AT&T’s netværk er elendigt – faktisk kan man ikke engang sende MMS’er i USA, fordi AT&T er bange for at deres netværk ikke kan klare det. AT&T’s problemer skyldes næppe kun iPhonen.

Vi er nu fremme ved Johns agenda: Teleselskaberne skal holde nallerne fra iPhonen, hvis de gerne vil tjene penge. Det står i næsten alle Johns rapporter.

Hvorfor vælger teleselskaberne så alligevel at gå planken ud? Det mangler John Strand at forklare.

Jeg kommer gerne med et bud: Telefonen er et must hos mellem 2 og 3 % af kunderne, og for dem er det lige meget hvad minutprisen er, og hvilket teleselskab man er kunde hos. Bare man kan få en iPhone. Så iPhonen kan give selskabet nogle flere kunder. Selv skiftede jeg Sonofon ud med Telia efter mere end 15 år hos Sonofon (det nuværende Telenor). Nu er Telenor så selv kommet med, og kan jeg skifte tilbage igen – hvad jeg dog vil undlade, fordi jeg ikke orker bøvlet med at skifte teleselskab.

For min skyld må John Strand gerne kalde den nye model et flop. For det er den sammenlignet med mange andre nye produkter fra Apple. Et kompas og et bedre kamera er ikke noget, der får mig til at storme ned i butikken, men måske ligger den afgørende forskel også under kølerhjelmen i form af en hurtigere processor og turbo 3G. Apple har vurderet, at der ikke var brug for mere, og det tror jeg de har ret i, for de store innovationer ligger i at udvikle telefonens software. Allerede nu er det ufatteligt hvad man kan med den telefon.

Mit problem er den der kløe, der opstår, når jeg ikke har den seneste model. Så om et par måneder har jeg sikkert anskaffet mig Apples nye flop. Og så vil jeg ringe til min gamle ven John og fortælle ham om det.