Det kan hurtigt blive en meget lang snak, men helt kort, så er hverken reklamebranchen eller dens kunder eller deres kunder, altså forbrugerne, interesserede i ren monotoni og forudsigelighed. Bl.a. fordi det IKKE giver øget salg. Ok, der er Cilit Bang m.fl., som vist nok har en effekt. Men måske skal Politiken-/Information-/WA-læserne herinde også huske på, at der er folk derude, som synes at Familie-journalen er et fedt blad - og at Finn Nørbygaard faktisk er ret sjov!

Nej. (Her havde jeg tænkt mig at stoppe!) Jeg synes også, at der findes mange dårlige reklamer, som sendes for mange gange. En af forklaringerne på gentagelserne er det sindrige TRP-system, der sikrer dækning over for målgruppen/målgrupperne. Men jeg vil her anbefale enhver, at de forsøger at holde deres TV-forbrug på under 16 seksten timer...

Ja de fylder da meget, de tv-reklamer. Men det er jo ikke nogen ny sang. Som allerede sagt ER der jo mange andre måder at reklamere på. Og de blir osse brugt. De er bare ikke så synlige for alle måske.

Jeg tvivler oprigtigt - psyken, sindet er bare så meget mere komplekst, end man kan vise det et billede af en tube tandpasta og en kändis, og så rækker hånden automatisk ud, næste gang man er i supermarkedet.
Jeg er overbevist om, at menneskers grund til at vælge er mere komplekse, og jeg tror faktisk også de er mere bevidste, end vi egentlig tænker over bagefter - og heller ikke kun, når vi skal vælge mellem økologisk eller ej til en prisforskel på 20%.

Det betyder ikke, at man ikke kan reklamere, men det betyder, at tingene er mere sammensatte.

F.eks.: Brand A kører en TV- og billboard-kampagne og ser en stigning i salget. Konklusion: Store billboards og massiv TV-dækning virker.
Men er det medregnet, at man i samme periode har tre-fire gange så store udstillinger hos sine forhandlere (for at være klar til det forventede rush, som kampagnen forventes at starte)?
- at forhandleren måske, i de to-tre uger, har flyttet konkurrerende produkter uden for almindelig rækkevidde eller helt ud af butikken, fordi også han forventer mer-indtjening på Brand A (for så at bytte rollerne om ugen efter)?

Hvad er det så, forbrugeren reagerer på, kampagnen, eller det faktum, at hun bare skal række hånden ud efter Brand A, mens Brand B står henne bag kattegruset?

Det kommer jo også an på, hvad det er for en slags produkt - du kan måske godt få folk til at købe Zendium i stedet for Colgate i denne uge, men du kan ikke få folk til at købe Round-Up i stedet for økologiske gulerødder...

Jesper> Tak for de mange "det tror du ikke" - men hvad er det så du tror?

Nu er product placement absolut ikke bare i nærheden af at være kunst - slet ikke i en hollywood film. Men er da absolut enig i at product placement vil hitte yderligere. Og gør den egentlig ikke allerede det når x-factor optræder i DRs nyheder etc Eller det hedder måske noget andet?

Dejligt - så du leder efter nye/andre kanaler... Som at Jokeren tager sig betalt for at produktreklamere i sine tekster? Skide kedeligt og dermed kvalmende i koncentreret form.

Får vi i øvrigt ikke snart digitalt tv, så vi kan vælge tv-reklamer fra.

Rooolig, Isabella. Rolig.
Dyb indånding.
Har du det bedre nu?
Godt.

Jeg har vist ikke sagt noget om, at Jokeren skal reklamere for noget (det har han i øvrigt allerede gjort, tjek bagkataloget - vi ved ikke om han har fået penge for det, så vi er tvunget til at konkludere at han har ;).

Jo, nye kanaler er en fin ting at tage fat på, men ikke hvis man vælger den samme strategi som altid: At mase sit crap ned i halsen på folk, tilsyneladende efter den teori, at folk til sidst køber det i håbet om at reklamen forsvinder.

Vi hører ordet "innovation" hele tiden, men hvad med at finde på noget reelt nyt, i stedet for at give det gamle et nyt soundtrack og kalde det innovativt?

Giver det ikke lidt sig selv, at man ikke KAN proppe ting i halsen på folk, når kanalerne bliver mere og mere personlige? Jeg skal jo sige ja til at modtage reklame på fx mobiltelefonen eller min e-mail, og allerede dér ligger jo muligheden for et fravalg. Tv-reklame i blokform som vi kender det i dag forsvinder vel næppe, men det er da dinosaur'en i flokken. Eller en af dem.

Nåååå, det er godt at du er i balance ;) - arhj, den teori der er selvfølgelig ironisk ment, men man skal da strække sin fantasi godt for at finde på en forklaring på denne overkill-tendens, der vitterlig er i forhold til reklame (jeg har ikke engang TV, og jeg synes det alligevel), der ikke er åndssvag.

Det har f.eks. stået klart i hvert fald siden 80'erne (hvor jeg hørte om en undersøgelse af det for første gang), at jo flere TV-reklamer der er, og jo længere blokkene er, jo færre mennesker ser dem, og jo større budgetter skal der til - og alligevel fortsætter man...

Med hensyn til de nye kanaler skal man nu også tænke sig om - se bare, hvad Cracked har på tapetet i dag, og tag ved lære: http://www.cracked.com/article_17153_9-corporate-attempts-at-edgy-that-failed-hilariously.html
Måske er det derfor, de traditionelle kanaler bliver overfyldte: Fordi man, hvis man tager de samme teknikker til nye kanaler, får sine tænder med hjem i en pose.
Man kunne jo også sætte sig ind i de nye omstændigheder og finde ud af at henvende sig til dem på en måde der virker, i stedet for at defækere ud over dem eller forsøge at narre folk... I'm just sayin'.

Tjek eventuelt også min snas om Den Store Danske - der er helt nye problemstillinger :)
http://thechannel.wordpress.com/2009/03/06/ux-thoughts-on-a-friday/

Jesper> ja - og tænk - rent hypotetisk at den overkill tendens skyldes at det virker! *gisp i så fald!*
Men ja tak til nye kaneler der ikke narrer nogen. Thats the question!

He he, Kellerman styrer!!!

Ooooog.....? - uddyber du lige det? Hvad hvis det, man prøver at opnå, ikke er det smarteste, eller det er dyrere end det behøver at være, og meget andet godt...?
- og når du siger "kultureliten", er det så neutralt ment, eller så nedladende som udtrykket jo altså lyder?

Det er stadig ikke twitter, du må gerne ;)

lidt kulturelite er man vel altid ;)