Jesper Larsen


Jesper Larsen

Jesper Larsen

Karma: 10 (?)

Forfatter:

1


artikler

21


indlæg

Danmarks tabte krig mod Syrien
Til trods for massiv dansk støtte til enhver terrorist eller terrorgruppering, der ville fjerne Syriens præsident, Bashar al-Assad, så har Danmark tabt endnu en krig i Mellemøsten. Nederlaget er entydigt, men underspilles af en samlet dansk presse, der loyalt bakker op om alle danske krigsindsatser.
 
Danmarks og koalitionens tabte krig mod Syrien beskrives som en sejr over Islamisk Stat. Det er det rene sludder. I enhver praktisk henseende, så var Islamisk Stat Danmarks allierede.
 
Når jeg i dette indlæg bruger ordet ”Danmark”, så menes der danske magthavere, herunder dansk presse, der har ført en påvirkningskampagne mod den danske befolkning med fatale konsekvenser til følge. Ikke kun overfor den syriske befolkning, men også over for Danmark og danskerne.
 

Statsfinansieret terrorisme

Det danske bidrag til at omstyrte ”Assad-regimet” dækker over hele paletten af værktøjer, der anvendes i krig:
  • Udsending af frivillige og betalte lejesoldater til Syrien.
  • Økonomisk støtte til terrororganisationer og relaterede organisationer.
  • Militært angreb på den syriske hær.
  • Psykologisk kampagne rettet mod den danske befolkning, for at sikre opbakning.
Dokumentationen findes allerede i danske medier, i en løsrevet sammenhæng, hvor der grundlæggende aldrig stilles spørgsmål ved Danmarks ”gode intentioner”.
 

Terrororganisation i øjnene der ser

Kun Islamisk Stat er konsekvent blevet omtalt som ”terrororganisation” af medierne, mens andre tilsvarende væbnede grupperinger har fået mærkater så som ”Den syriske opposition”, ”moderate oprørere” og til sidst blot ”oprørere”. De har været tilknyttet al-Qaeda, al-Nusra Fronten og en hel række andre titler, der er brugt til at relancere grupperingerne under andet end kendte terrororganisationer.
 
Det er velkendt og dokumenteret, at de militante grupperinger på jorden løbende har samarbejdet, handlet og at militante har skiftet fra den ene gruppering til den anden, inklusive fra og til Islamisk Stat. Sonderingen mellem ”moderate oprørere” og Islamisk Stat er derfor uden substans.
 
Omvendt personificeres den syriske regering og myndigheder med den syriske præsident, Bashar al-Assad, under betegnelsen ”Assad-regimet”. Dæmoniseringen af en enkelt mand som repræsentant for den ondskab Danmark bekæmper er helt klassisk, eksempelvis gjorde man det samme med Saddam Hussein i Irak og Gadaffi i Libyen.
 

Lejesoldater og frivillige

Frivillige kombattanter, der fra Danmark er rejst til Syrien har i pressen fået betegnelsen ”syrienskrigere”, og Danmark ligger helt i top med sit bidrag i forhold til befolkningstallet.
 
Som DR beskriver 15. september 2016, så har flere et højt uddannelsesniveau, egen virksomhed og er aktive i enten politik eller foreningsvirksomhed, så som sportsklubber. Normalvis egenskaber, som bruges til at beskrive ”velintegrerede” immigranter.
 
Et flertal kommer fra det kriminelle bandemiljø.
 
Allerede den 22. december 2016, kunne TV 2 NEWS fortælle, at 36 ud af 135 syrienskrigere havde fået dagpenge eller kontanthjælp under deres ophold i Syrien og at ”pengene meget vel kan været gået direkte til støtte til terrororganisationer”.
 
Daværende beskræftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), sagde dengang til NEWS ”Det er fuldstændig uacceptabelt. Det skal ikke være sådan, at danske skattekroner går til at finansiere folk, der tager i hellig krig.” og at kommunerne måtte have ”sovet i timen”.
 
Det kunne daværende københavnske beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (RV), dog afvise med ordene: ”Det er PET, der giver ministeriet besked, som giver os besked. Så snart vi får besked, så stopper vi kontanthjælpen”.
 
TV2 oplyste derefter, at det er ulovligt at modtage kontanthjælp uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så problemet synes ikke at være den dokumenterede danske terrorfinansiering, men i stedet ”synd” med sociale ydelser og at de frivillige krigere ikke stod til rådighed for det danske arbejdsmarked.
 
Troels Lund Poulsen, syrienskrigere på TV 2 NEWS og Anna Mee AllerslevLækkede mails fra Wikileaks viser, at Hillary Clinton i december 2009 vidste Qatar stod bag terrorfinansiering. I januar 2010 fik daværende miljøminister Troels Lund Poulsen et Rolex-ur til 68.800 kroner af Qatar.
 
I denne absurde forklaringsmodel kunne TV 2 også have spurgt, om ikke syrienskrigerne burde have modtaget en gyldig ansættelseskontrakt og en overenskomstmæssig løn fra det offentlige. PET vidste jo godt de var rejst ud og sørgede for de blev betalt. Men det gjorde TV 2 ikke.
 
Kommunerne har krævet knap 700.000 kroner tilbagebetalt, men det skulle vise sig, at den direkte økonomiske terrorstøtte fra Danmark var i omegnen af 100 gange større.
 

Økonomisk støtte til terror

Den 23. juni 2017 bragte DRs på sin hjemmeside historien om, at en dansker var anholdt i Spanien i en sag om terrorfinansiering for 59 millioner. Pengene var gået til rekruttering af Syrienkrigere.
 
Anholdelsen var sket efter DR og Jyllands-Posten i en dokumentar havde afsløret hvordan danske og spanske islamister gennem flere år stod bag momssvindel overfor SKAT i Danmark. Spansk og dansk efterretningsvæsen havde været på sporet af gruppen siden 2012, men intet foretaget sig.
 
Den 7. oktober 2017 blev det yderligere afsløret, at Københavns Vestegns Politi i 2015 bad PET om hjælp til efterforskningen af svindelsagen og udtrykte ”bekymring om en eventuel terrorfinansieringsvinkel”, hvorfor de bad om ”PETs vurdering og eventuelle nærmere opfølgning”.
Politiet fik aldrig en tilbagemelding til trods for, at PET havde haft kendskab til personkredsen helt tilbage til 2006.
 
Danskeren, som spansk politi i juni 2017 anholdte for terror, var tilmed blevet anholdt for svindelsagen i Danmark i januar 2016. Han var blevet løsladt igen, fordi Vestegnens Politi kun kunne forfølge ham for svindelanklager.
 
Under overvågning af PET hævede islamister altså hævet op til 60 millioner kroner til terrorfinansiering hos SKAT via momssvindel.
 
Rune Lund fra Enhedslisten kaldte sagen for ”Blekingegadebande 2.0” med henvisning til, at PET i 1970’erne overvågede en dansk gruppe, der lavede røverier til fordel for den venstreorienterede palæstinensiske organisation, PFLP, der var betegnet som en terrororganisation.
 
Men Danmark har ikke nøjes med at sende frivillige og penge, vi støttede også militært.
 

Militær støtte til Islamisk Stat

Den 4. marts 2016 besluttede den danske regering med støtte fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative, Socialdemokraterne og Radikale Venstre at give sig selv mandat til at lade danske F-16 fly bombe Islamisk Stat i Syrien.
 
Det statslige nyhedsbureau, Ritzau, oplyste at ”Regeringen bygger interventionen på, at det internationale samfund har grundlag for at handle, når et land ikke selv er i stand til at forsvare sig mod en trussel mod civilbefolkningen”.
 
Danmark besluttede dermed at lave ulovlige bombninger i Syrien under påskud af at beskytte civilbefolkningen fra de folk vi selv finansierede.
 
I DR 2 Deadline spurgte studievært, Jacob Rosenkrands, daværende forsvarsminister, Peter Christensen (V), hvem den syriske by, Raqqa, skulle overdrages til, såfremt den blev befriet fra Islamisk Stat. Det kunne Christensen ikke svare på, men han understregede dansk militær kun havde mandat til at angribe Islamisk Stat – ingen andre.
 
Den 17. september 2016 bombede to danske F-16 fly så i stedet den syriske regeringshær, som var belejret af lufthavnen i Deir al-Zor af netop Islamisk Stat. Angrebet dræbte cirka 100 syriske soldater og gjorde det muligt for Islamisk Stat at indtage flere strategiske positioner.
 
I et interview til Berlingske Tidende to dage efter lod Peter Christensen alle forstå, at han slet ikke troede på Rusland til trods for, at Australien, der også deltog i angrebet, allerede havde undskyldt overfor Syrien. Christensens udtalelser til såvel Berlingske som TV 2 NEWS kunne kun forstås som en ligegyldighed overfor, at dansk militær havde angrebet et andet land og hjulpet en terrororganisation.
 
»Jeg synes, det ville være rigtigst at konkludere ud fra solid viden og ikke, hvad russiske kilder mener at vide. Og det vil jeg nu fastholde. Jeg kender ikke baggrunden for Australiens melding, og det må de jo sådan set selv om.«, Sagde Christensen til Berlingske.
 
Angrebet blev i DR 2 Deadline samme dag omtalt som ”en formodning” og alvoren i, at vi i koalitionen havde brudt en våbenhvile/koordineringsaftale med Rusland udeblev totalt.
 
Lillejuleaften, 23. december 2016, gennemgik journalist Jacob Svendsen fra Politiken koalitionens egen redegørelse for angrebet. Artiklen er læseværdig og som det fremgår blev ”fejlangrebet” en ”pind i ligkisten for de indespærrede civile i Aleppo, da en afgørende våbenhvile kort efter brød sammen”.
 
Danmarks angreb ramte, udover den syriske regeringshær, altså civile i Aleppo.
 
I januar 2017 besluttede det samme politiske flertal minus Radikale Venstre, også at anvende danske specialstyrker i Syrien. Ifølge nuværende forsvarsminister, Claus Hjort-Frederiksen (V) var det en ”glædelig udvikling”.
 

Mediekampagne mod den danske befolkning

Allerede i august 2013 kunne man i en gennemgang på Journalisten, skrevet af journalist Bo Elkjær, læse at danske medier over en bred kam – med undtagelse af Ekstra Bladet - støttede et ulovligt angreb på Syrien.
 
Støtten kom tilmed fra daværende chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard, der senere måtte forlade jobbet, kort forinden han i en (ikke-relateret) injuriesag i juni 2016 blev dømt skyldig og måtte betale 100.000 kroner i erstatning.
 
I februar 2018 genopstod Lidegaard i dansk presse som historiker og forfatter til en bog, der problematiserer dansk krigsindsats og som blev markedsført på dansk statsligt tv i DR 2 Deadline af studievært Sigge Winther og ”Vi ses hos Clement” på DR af Clement Kjærsgaard.
 
Bo Lidegaard blev dermed relanceret som krigsmodstander og vil formentlig fremover spille rollen som den kontrollerede oppositionsstemme og foregøgle en demokratisk og pluralistisk debat i danske medier.
 
I Deadline fortæller Lidegaard, at ”Der var rigtig gode grunde til, at vi ikke kunne lide dem [Taliban, bin Laden, Saddam Hussein og Gadaffi]”, men Winther forsøger så at relativere overfor seerne ved at spørge om man ikke kunne se på andre succeser i Irak, f.eks. ”hvad der skete lige da vi gik ind. Vi får nogle billeder på, der viser hvad der skete med Saddam Hussein”.
 
Herefter viser Deadline et kort klip fra DR TV-Avisen fra 9. april 2003, hvor en statue af Saddam Hussein væltes som et eksempel på glade ”befriede” irakere. Hele seancen er med statuen var imidlertid en tilrettelagt amerikansk psykologisk operation til ære for medierne.
 
 
Winther tilføjer så, ikonisk dumt, at han tror mange mennesker vil sige det egentlig gik ”okay” i Irak.
 
Udover et ukendt antal døde, skabelsen af Islamisk Stat, 15 års krig, så mente 93% af unge irakiske mænd i 2016 at USA (og dermed Danmark) er deres lands største fjende. I 2017 er fjendtligheden mod os kun vokset.
 
De mange mennesker, der mener krigen i Irak var ”okay”, findes sikkert på Deadlines redaktion, der bestod af Dorthe Vøvler Bentzen, Joshua Ursin Hollingdale, Kåre Holm Thomsen, Viktor Emil Madsen og Charlotte Harder. Hvad årsagen til, at de genbruger 15 år gammel krigspropaganda er af mindre betydning.
 
I ”Vi ses hos Clement” forsikrer Lidegaard forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen om, at ”Jeg tivler ikke på, at dét i gjorde var i den bedste mening” med henvisning til Danmarks involvering i krigene i Afghanistan, Irak og Libyen.
 
Bo Lidegaard: Afghanistan, Irak og Lybyen krige var i den bedste mening
 
Lidegaard er tidligere ansat i Udenrigsministeriet og tidligere rådgiver for Anders Fogh-Rasmussen. Et år inden Danmarks deltagelse i Irak-krigen lovede Fogh-Rasmussen den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz at Danmark utvivlsomt ville gå med i krig.
 
Lidegaard arbejder i dag for Macro Advisory Partners, under folk med forbindelser/fortid til/i Goldman Sachs, J.P. Morgan, Council on Foreign Relations, Legatum Institute og den britiske efterretningstjeneste MI6.
 
Tidligere udenrigsredaktør på Berlingske, Anna Libak, der er bestyrelsesmedlem i den danske afdeling af Concil on Foreign Relations og hvis mand er blevet beskyldt for at arbejde for CIA, anbefaler Lidegaards bog på netmediet Altinget. Hun mener, at den amerikanske verdensorden er afgørende for Danmarks sikkerhed, så derfor er det ikke afgørende vi har smadret tre lande i Mellemøsten, når vi til gengæld har demonstreret vores vilje til at bidrage til USA's magtanvendelse.
 
Bo Lidegaard er ikke en repræsentant for dansk krigsmodstand, men en ufarlig kontrolleret opposition, der forhindrer reel debat. Det er derfor han er i medierne.
 

Massiv krigspropaganda

Udover at omtale krigen i Syrien som ”en borgerkrig”, så har danske medier stort set udelukkende videreformidlet oplysninger fra det såkaldte ”Syriske observatorium for menneskerettigheder”, der består af en enkelt mand, der arbejder ud fra sit hjem i Coventry i England og ikke har besøgt Syrien i over et årti.
 
At denne en-mands-organisation sympatiserer med ”oprørerne” og ønsker Assad fjernet, er både velkendt og ubestridt, men med en enkelt undtagelse har jeg aldrig set dette nævnt af medier, der konsekvent formidler uden kildekritik.
 
I forbindelse med belejringen af Aleppo brugte medierne den 7-årige pige, Bana Alabed, der angiveligt tweetede derfra, som ansigt på ”Syriens Anne Frank”.
 
Jeg skriver om Bana Alabed i mit blogindlæg på Kommunikations Forum, Syrien Psyops 1-0-1, lang tid før chefredaktører i det ugentlige magasin, Presselogen på TV 2 NEWS hvidvasker sin egen dækning og negligerer deres egen brug af al-Qaeda-produceret propaganda.
 
Realiteten er, at hun overhovedet ikke forstår engelsk, men er blevet trænet i at udtale lyde, der kombineret lyder som engelsk. Se eksempelvis et iscenesat interview bragt på CNN efter hun via Idlib blev evakueret til Tyrkiet og blev en propaganda for Tyrkiets præsident Erdogan.
 
 
 
Evakueringen af civile og ”oprørere” fra Aleppo har jeg skrevet om i mit blogindlæg på Kommunikations Forum med titlen ”Tænd et lys for al-Qaeda”.
 
Det er ikke den eneste gang danske etablerede medier har udnyttet børn til krigspropaganda.
 
Et andet eksempel er liget af den kurdisk-syriske dreng, Aylan Kurdi, der blev fotograferet opskyllet på en tyrkisk strand efter et forfejlet forsøg på at komme til EU. Hans far, der havde før boet med familien i Damaskus (under ”Assad-regimet) fortalte bagefter han havde opgivet at tage til Europa, men i stedet ville tage til Kobane i Syrien for at begrave sin familie.
 
Medierne brugte også tid på den syriske dreng, Omram, der blev fotograferet i en ambulance efter et påstået russisk/syrisk luftangreb i Aleppo. Han blev brugt som krigspropaganda af De Hvide Hjelme, CNN og resten af vestlig presse. CNN’s Christiane Amanpour konfronterede i et interview i Moskva den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, med billederne.
 
Den statsfinansierede russiske engelsksprogede tv-kanal, RT, udfordrede derefter Amanpour til at besøge Omran og hans far, som de havde opsporet i Aleppo efter den igen kom under regeringskontrol.
 
 
Den 23. februar bragte TV 2 en artikel med rubrikken ”15-årig viser krigens gru på nettet, men nu bliver der sået tvivl om sandheden”, skrevet af journalist Peter Møller, om en 15-årig blond dreng, ved navn Muhammad Najeem, der tweeter fra den syriske by Ghouta. Artiklen indeholder for første gang skepsis overfor hvem, der står bag børneudnyttelsen. Det er tiltrængt, selvom det ikke ændrer på statsejede TV 2s promovering af dansk krigsindsats.
 

Skadeligt for danskerne

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at hjemvendte syrienskrigere udgør en terrortrussel for Danmark, fordi de er blevet radikaliserede og har fået kamptræning. Chef, for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, skriver f.eks. at ”terrortruslen fortsat [er] blandt de væsentligste trusler mod sikkerheden i Danmark. Selvom ISIL har tabt sit sammenhængende territorium i Syrien og Irak, udgør både radikaliserede enkeltpersoner og terrorgrupper som ISIL og al-Qaida fortsat en trussel”
 
Det er altså de samme folk, som Danmark mente skulle udgøre en demokratisk opposition og afløse ”Assad-regimet”.
 
I Berlingske kunne man 3. marts paradoksalt læse, at Dansk Flygtningehjælp ugentligt får cirka ti henvendelser fra herboende syriske flygtninge, der ønsker økonomisk støtte til at vende tilbage til ”Assad-regimet”, men de får afslag.
 
Tilbage står, at danske politikere har sendt Danmark ud i krige, der har smadret lande i Mellemøsten til trods for, at de aldrig var trussel for os. Vi har betalt, trænet og skabt terrorister og vi har produceret en lid strøm af immigranter og flygtninge, der i dag udgør en trussel for Danmark.
 
Alt sammen er sket med pressens uvurderlige hjælp som kommunikationsbureau.
 
Og præsident Assad sidder på sin post endnu. Det kan man kalde et nederlag af dimensioner, men det har pressen også en forklaring på, som er, at koalitionen har vundet krigen over Islamisk Stat. I den hjemlige debat kan man så lade de politiske ”højre- og venstrefløje” diskutere hvor mange, hvor få, og hvilke vilkår vi skal tage flygtninge og immigranter på, men ikke om Danmark skal gå i krig.

Giv din stemme

20 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

38 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælper

Frist: 1. oktober

Direktør

Frist: 30. september

Digital Consultant

Frist: 30. september
Se alle job Indryk job

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.