Jesper Jensen


Jesper Jensen

Jesper Jensen

Karma: 0 (?)

Der ses fortsat en markant stigning af handler på internettet
 
De seneste mange år har antallet af danskernes handler på internettet været stigende, og denne udvikling ser ud til at fortsætte. Anders Riedel, administrerende direktør for PostMe, som driver flere forskellige netbutikker, fortæller begejstret, at han tydeligt mærker udviklingen.
 
Omfanget af danskernes brug af internettet har været stødt stigende de sidste tyve år. I 1996 brugte 12 procent af danskerne internettet i gennemsnit to timer ugentligt. I 2007 havde 83% af den danske befolkning, ifølge Danmarks statistik, adgang til internettet, og i 2015 var dette tal steget til 92%. 
 
I takt med at flere og flere bruger internettet, er flere og flere aktiviteter også rykket over på dette. En af de aktiviteter, der er blevet særligt populær på nettet i løbet de sidste ti år, er handel. 
Danskerne er i løbet af de sidste ti år begyndt at handle en større og større del af deres varer online, og noget tyder på, at tendensen om at handle online ikke bliver mindre i fremtiden. 
 
I 2016 handlede danskerne online 162 millioner gange, og de forbrugte i alt 100,7 milliarder danske kroner på online handel. I forhold til året forinden, altså 2015, er antallet af handler steget med 10%. Forbruget er steget med 16 %. (FDIH E-handelsanalyser, 2015 & 2016).
 
Så stor en del af danskernes privatforbrug bruges på e-handel
 
Selvom danskerne handler mere og mere online, handles der også stadigvæk i stor stil i fysiske forretninger.
 
Danskernes samlede privatforbrug var i 2016 på 368 milliarder kroner. 100,7 af disse milliarder kroner blev brugt på e-handel. Hvis udviklingen fra de forrige år fortsætter, er det dog sandsynligt, at beløbet, der bruges på e-handel i de kommende år, vil være endnu højere end 100,7 milliarder.
 
Udviklingen begejstrer e-købmænd 
 
Ikke overraskende begejstrer ovenstående udvikling en række danske e-købmænd. En af de begejstrede e-købmænd hedder Anders Riedel, og han fortæller, at han tydeligt mærker, at danskernes velvillighed til at handle online konstant bliver større.
 
Riedel er administrerende direktør for PostMe ApS, som er en dansk virksomhed, der står bag en række nichebutikker, der sælger dagligvarer. For nyligt var han med til at åbne onlineforretning PostMeBeauty, der sælger sælger skønhedsprodukter, og han mærkede fra dag et af lanceringen af shoppen danskernes store velvillighed til at handle online:
 
- Vi har med PostMeBeauty oplevet en fantastisk start, og det er vi lykkelige for. Jeg er sikker på, at vores gode start særligt skyldes to forhold. Dels at danskerne handler mere og mere online, men også at vi har et forretningskoncept, der virker. Mange, der handler på nettet, gør det, fordi det er billigere end i fysiske butikker. Derfor er det yderst vigtigt for os at kunne tilbyde produkter til lave priser for vores kunder, da prisen er et incitament for mange til at handle online frem for i fysiske butikker.
 
Kilde: FDIH årsrapport 2015 og 2016.
https://www.fdih.dk/analyser/fdih-e-handelsanalyse/download-analyser/light-rapporter
 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Job

Digital communicator

Frist: 26. oktober

Kommunikations- og kampagnechef

Frist: 1. november

Praktikant

Frist: 15. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.