Jesper Jensen


Jesper Jensen

Jesper Jensen

Karma: 0 (?)

Forfatter:

1


artikler

3


indlæg

Brand dig selv med gode profiltekster
Når man opretter en profil på en hjemmeside, har man ofte mulighed for at skrive en profiltekst. Det er dog de færrste, der får det gjort, og det er faktisk en skam. En profiltekst kan nemlig være et super redskab til at brande en selv.
 
Jeg vil i dette indlæg give et par skarpe tips til, hvordan du skriver den gode profiltekst, og så vil jeg uddybe, hvorfor jeg mener, profiltekster har et stort potentiale.
 
Brand dig selv med dine profiltekster
 
Man skal se profiltekster som muligheder for at brande sig selv. Hvis man er aktiv på en hjemmesides forum, og nogle af de andre brugere finder ens perspektiver og indlæg for værende interessante, er det sandsynligt, at et par af disse bliver så nysgerrige på dig, at de klikker sig ind på din profil.
 
Hvis din profil er kedelig eller uudfyldt, vender de uden tvivl på en tallerken og forlader straks denne igen. Har du derimod skrevet en interessant og spændende profiltekst, bliver de sandsynligvis hængende for at lære dig endnu bedre at kende. 
 
Måske pirrer du via din profiltekst deres nysgerrighed så meget, at de kontakter dig. Det kan være, at din sprudlende og levende profiltekst er afgørende for, at du får en ny relation, et jobtilbud, en ny ven eller kæreste.
 
Du skal også huske på, at du altid har fuld kontrol over, hvad der står i din profiltekst. Du kan fremhæve lige netop de træk, du ønsker, og undlade at nævne alle dine dårlige vaner.
 
Sådan skriver du en fængende profiltekst 
 
Jeg tror egentlig ikke, at der er nogen fast opskrift på den perfekte profiltekst. Jeg har dog en klar holdning til, hvad der kendetegner en god og interessant profiltekst, men det er klart, at det på visse områder også er et smagsspørgsmål. 
 
Derfor er det følgende et udtryk for mine præferencer og min smag.
 
Det er vigtigt, at en profiltekst er velformuleret. Vis, at du behersker det danske sprog, og at du kreativ med ord. Det giver et rigtigt godt førstehåndsindtryk. Skriv meget gerne i en stil, der er kendetegnende og unik for dig. Det er også et kæmpe plus, hvis du er humoristisk i din profiltekst.
 
Fortæl vigtige og interessante ting om dig selv. Hvad gør dig unik? Nævn disse elementer! Hvis du har nogle særlige formål med din tilstedeværelse på en side, kan du med fordel nævne disse formål i profilteksten. Hvis du for eksempel ønsker at udvide dit netværk, så giv udtryk for det.
 
I profilteksten har du også mulighed for at reklamere lidt for dine projekter. I mine profilttekster fortæller jeg ofte, at jeg har min egen podcast og ledsager denne information med et link. Jeg håber, at dette skaber opmærksomhed om podcasten og måske en ny lytter eller to.
 
Lad mig opsummere, hvad der, ifølge mig, kendetegner en god profiltekst:
 
- Den er velformuleret
- Den består af interessant indhold 
- Den bruges promoverende - på en elegant og ikke overdrevet måde 
- Den er sjov
 
Et par eksempler på mine profiltekster
 
Jeg har skrevet et utal af profiltekster i løbet af det sidste år, og disse fungerer som gode eksempler på ovenstående pointer. Jeg har herunder samlet links til en række af de tekster, som jeg har skrevet i løbet af de sidste mange måneder. De kan forhåbentligt inspirere dig til fremadrettet at skrive perfekte og interessante profiltekster.

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.