I sandhed et overraskende valg, når et af de oprindelige krav til efterfølgeren var at vedkommende skulle være en business-man - altså en der forstod hvad det vil sige at lede en virksomhed. Men det kan måske læres....
Valget giver vel god plads til Goldschmidt og Graugaard, mens Ole Krogh nok finder andre græsgange.

Ja - jeg grinte også da jeg så Eksekutiv-komiteen.

Graugaard er stensikker, enig. Jeg er ikke så sikker på Scheuer længere. Han kom ikke med ud i Copenhagen Towers men sidder lidt isoleret i Nordhavn. Goldschmidt tror jeg også på. Men han har brug for, at Ole Krog flytter sig. Hvis Krog gør det, så er vejen banet for Goldschmidt. Man må ikke glemme Berit Vinther. Hun er totalt ukendt for det eksterne øje, men står meget stærkt internt. Hun er en af Hans Skov's nærmeste rådgivere og udmanøvrede i den grad den tidligere HR-direktør Janne Albertsen (som ellers af mange var spået en stor DI-fremtid).

Bustrup ses af mange som den nye kronprins. Men han har ikke OK-erfaring og kan ikke matche Graugaard på det her område. Men måske kan han fra sin Afsætnings-afdelingen løfte servicen for de globalt orienterede virksomheder. Så ja - jeg tror også han er sikker.

Bolette Christensen er i den grad i spil. Hendes afdeling er blevet skåret ned til sokkeholderne. Mange medlemmer føler også, at DI her konkurrerer med deres ydelser.

Tine Roed rykkes der formentligt heller ikke ved. Erhvervsjuridisk område er vigtigt. Også globalt. her tænker jeg på immaterielle rettigheder, kopiering etc.

Så en ny koncernledelse: Dybvad, Graugaard, Goldschmidt, Roed, Bustrup og Vinther? Måske suppleret med Scheuer.

Er helt enig i dine betragtninger omkring virksomheder. Men Horesta er da allerede forankret i Dansk Erhverv ikke? Ellers bliver de det. Kronprinsesse Katja Østergaard er lige blevet direktør i Horesta.

Lyder interessant. Du har i al fald ret med Berit, som jeg fik overset i farten. Min pointe var mere om forretningsudvalget ikke vil ønske en 3-personers topledelse som erstatning for Hans og som tæt opbakning til Dybvad. Og hvem er så i den?
Vigtigere end personer er Danmarks fremtid. ”Danmark” er det ord din partileder brugte mest i sin tale i Ålborg og i går i DI. Men for det store erhvervsliv er det en abstraktion. Journalister og kommunikatører er ved at vælte over hinandens ben af begejstring over alle de toperhvervsledere, der har forholdt sig ”politisk” siden sommer til dansk regeringsførelse. Jeg ville være bekymret.
1. De globale erhvervsledere tænker ikke i ”Danmark”, men i globale markeder. Og de snakker ikke om Danmark af nødvendighed (de sælger måske 2% på hjemmemarkedet og beskæftiger måske 10% af deres arbejdsstyrke her). Deres pres er derfor ikke sådan som erhvervslivets i gamle dage. Næ, det er mere at bekymring for det land de voksede op i og som de kan se sakker hastigt agterud. Fordi vi ikke længere er sultne efter etableringer, arbejdspladser, uddannelse. Men det rammer ikke de store virksomheder. De kan bare lægge endnu mere udvikling og produktion ud.
2. Lars Løkke er slagfærdig i bokseringen, men han slår om sig uden – for mig – synlig strategi. Han snakker om Vækstforum, men hvad er det lige de hidtil har lagt frem i det ud over de 10 udfordringer. Mest gennemarbejdet er absolut DI’s 23 svar og forslagspunkter. Men vil politikerne dem? Vil din Helle, der taler som en statskvinde, men jo er svag på skat (skal være som i Anders Foghs tid!) og på velfærds- og efterlønsreformer? Jeg mærker et erhvervsliv, der reelt er bekymret for om det danske politiske system kan levere holdbare fælles svar på udfordringerne. Derfor forsøger erhvervslederne at hjælpe.
3. Den udvikling vil også ramme DI, for hvorfor betale så meget til dansk politisk påvirkning og samtale, hvis det danske politiske system er impotent? Og hvorfor betale stort kontingent, hvis ens medarbejdere er funktionærlignende på individuel aflønning. Her har vi truslerne mod DI’s magt på den lange bane. Og dem skal der mere end en Dybvad til at løse.