Jeg interesserer mig levende for mødet mellem det skabende menneske
og institutionen – for mødet mellem kunstnerens
passionerede,ekspansive praksis og institutionens rationelle behov for
kontrol og forudsigelighed.
I de senere år er presset på kunstskolerne øget drastisk hen mod
stadig større fokus på effekt, nytteværdi, resultater og synlighed.
Samtidig øges kulturens behov for hemmelige rum og skyggefulde
vandhuller, hvor ikke-ordnede mangfoldigheder kan gro og give os
mulighed for at forsøge at tænke rigtigt og sanse dybt.
Jeg er kontrabassist, cellist og komponist og har siden
1992 sideløbende med sit kunstneriske virke været dybt engageret i
undervisning, udvikling af de nye rytmiske kunstuddannelser i Danmark
samt i ledelse og koordination inden for den rytmiske musikkulturs
mange landskaber. Jeg er ansat som docent på Rytmisk Musikkonservatorium i
København siden 1997 med speciale inden for de kunstnerisk udøvende hovedfag og jeg Jens siden 1990 plejet en omfattende international karriere i
samspil med danske og internationale kunstnere. Jeg medvirker på mere end
60 CD udgivelser og har virket som koordinator for de rytmiske musikuddannelser
1997-2004, fagleder for de kunstnerisk udøvende hovedfag 2004-2007,
initiativtager til og leder af Rytmisk Musikkonservatoriums
forskningsenhed 2006-2008. Jeg var gæstelærer på Royal Academy of Music i
London 2008 og virker som forfatter, debattør og foredragsholder med fokus på
kreativitet, spontanitet og bevidsthed inden for kunstnerisk praksis og
pædagogik. Jeg er uddannet dels i Musikvidenskab på Københavns Universitet og
dels på Rytmisk Musikkonservatorium 1986.
Min seneste solo CD udkom her i november 2009 og fik bl.a. følgende ord med på vejen af månedsmagasinet Jazz Special:
"...Et værk kendetegnet af en visionær og fortryllende kraft i en umådelig intensitet....et originalt værk..." (Boris Rsabinowitsch 2009)